Episodes

7 days ago
7 days ago

I denne uges udsendelse, vores sidste inden vi holder lidt sommerferie, er vi nået til Afsnit 82. Her kigger vi nærmere på resultatet af DR’s store Top 100, og vurderer om lytterne har ramt rigtigt. Vi overvejer, om det giver mening at fejre global Beatles Day, og så anbefaler vi nye udgivelser fra den vidunderlige danske indiepop trio Kayak, mesterligt pop fra danske Barselona, og en ny live udgivelse fra fantastiske Thomas Helmig.
Derudover tager vi fat i en dansk airplayliste fra 2004, vi siger farvel til Clive Davis, vi kommer med forslag til hvad man kan bruge 1.3 mio. kr. på, hvis man elsker guitarer, vi genopdager et glimrende norsk popnummer, vi gætter på hvad Paul McCartney ville vælge af fredagsslik, vi spiller Andys nye sommerfugl og så debatterer vi om hvorvidt gravere slår græs.
Playliste:
Me, She & Her - I count the minutes
Ricky Martin - I count the minutes
Thomas Helmig - Sirenesangen (Live fra Royal Arena)
Kayak - Smykker
Kayak - Ind i solen
Barselona - Udsving
Karol G - Si antes te hubiera conocido
De Tabte - Sommerfugl
Alberte - Lyse nætter
The Beatles - Here comes the sun
New Order - Regret
Johnny Marr - Spin
Whitney Houston - Greatest love of all
Enrique Iglesias feat. Kelis - I'm not in love
The Loft - City of dreams
Maroon 5 - This love
Thomas Helmig - Gold digger
Maria Mena - You're the only one
Alberte - Tænder på et kys

Friday Jun 19, 2026
Friday Jun 19, 2026

Tilbage i februar lavede vi en special med fokus på boybands, og nu er turen så endelig kommet til kvinderne. Den 26. juni (i næste uge) er det præcis 30 år siden at Spice Girls udgav deres debutsingle Wannabe, og det har vi benyttet som en god lejlighed til at lave en Girlband Special.
Her tager vi jer med på en musikalsk rejse fra 1963 og frem til i dag, og selvfølgelig med en sand perlerække af girlbands.
Vi dykker endnu engang ned i de imponerende salgstal, de flotte hitlisteplaceringer, koreografierne, musikvideoerne og så selvfølgelig nogle af de allerstørste girlband hits i historien, fra bl.a. The Supremes, Bananarama, All Saints, Girls Aloud, TLC, The Bangles, B*Witched, Sugababes, En Vogue og de største af dem alle Spice Girls.
Derudover afslører vi, hvad Kim Christofte tænkte på da han tog straffesparket i sommeren 92, vi fascineres af et produktionshold der opholder sig i et hus i Kent, vi undrer os over de vilde (og måske lidt overdrevne salgstal) fra The Pussycat Dolls, og så kommer vi da også lige forbi et par referencer til Arnold Schwarzenegger, osten Babybel, Sex Pistols gamle øvelokale, Andys fallerede teorier, Søren Skos skjulte talenter, Johnny Depps Viper Club I L.A. og vores gode ven Louis Walsh.
Playliste:
The Ronettes - Be my baby
The Supremes - Baby love
LaBelle - Lady Marmalade
Bananarama - Venus
The Bangles - Walk like an Egyptian
En Vogue - My lovin' (You're never gonna get it)
SWV - Right here
TLC - Waterfalls
Spice Girls - Wannabe
Spice Girls - Spice up your life
All Saints - Never ever
B*Witched - C'est la vie
TLC - No scrubs
Destiny's Child - Say my name
Atomic Kiiten - Whole again
EyeQ - I want what she's got
Sugababes - Round and round
Girls Aloud - Sound of the underground
The Pussycat Dolls feat. Busta Rhymes - Don't cha
Little Mix - Black magic
Blackpink - How you like that

Friday Jun 12, 2026
Friday Jun 12, 2026

Helt tilbage i november 2022 lavede vi en VM Special med sange fra slutrunder, i anledning af det års VM i fodbold som blev afholdt i Qatar. Nu er der så gået 4 år, og nu står VM igen for døren. Verdensmesterskaberne i fodbold 2026 blev sparket i gang i går i Mexico, Canada og USA, men det er desværre uden dansk deltagelse.
Sådan var det dog ikke for præcis 40 år siden, hvor Danish Dynamite indtog Mexico ved VM i 1986. Fodboldfeberen kogte blandt danskerne, og idolplakater med Preben Elkjær og Michael Laudrup hang på alle børneværelser. Det skabte også et boom i udgivelser af danske fodboldsange, og i denne uges udsendelse kigger vi på de mange fodboldglade numre der blev udgivet, for at give landsholdet vind i sejlene ved VM.
I kan bl.a. møde en vaskeægte partysang baseret på et traditionelt mexicansk mariachinummer, en glad fodboldsang fremført af en mand der nok er mest kendt som cykelkommentator, selveste ”Fodboldsangeren” som også var manager for Brønshøj Boldklub i starten af 1980’erne og så fortæller vi selvfølgelig også hele historien bag den bedst sælgende single i danmarkshistorien, fodboldsangen over dem alle Re-Sepp-Ten.
Derudover kommer vi også lige forbi tequila, klaphatte, Lise Lotte Norup, dyre plader fra Grækenland, Røverkoret fra Sebastians Skatteøen, Jarl Friis-Mikkelsen, vilde præmier med Ekstra Bladet, Frank Arnesens sangevner, Flemming Jensens dyre hundeslædetur i Grønland og så fortæller Andy om hvordan han opfandt noget der hedder Lunderskovhoppet.
Playliste:
Johnny Reimar - Halli halli hallo (Vi vinder i Mexico)
Johnny Reimar - Mexico
Jørn Mader - Mexico
Sebastian - Sørøversangen
Brødrene Olsen - Fællessang i Parken
Danskholdet - Let's fight
VM-Holdet - Re-Sepp-Ten
Flemming Antony og Party-landsholdet - Olé, vi er de bedste
Flemming Antony - Og det var Danmark
Rejseholdet - Vi er på banen
Blæst - DK's kvinder

Friday Jun 05, 2026
Friday Jun 05, 2026

Man skulle ikke tro det, men det er faktisk over et år siden vi sidste gang lavede en 80’er Remix Special. Derfor har vi i denne uges udsendelse nok engang skruet os ned i et joggingsæt i skrigende neonfarver, og transporteret os tilbage til remixenes guldalder. I dag er det jo desuden den 5. juni, og så skal det selvfølgelig være i en særlig Grundlovsdag Special.
I kan se frem til vidunderlige 80’er numre fra bl.a. Michael Jackson, George Michael, Madonna, Cameo, Arcadia, Prince, Paula Abdul, Fine Young Cannibals, Pet Shop Boys og Bananarama, og remixene bliver leveret af legender som f.eks. Lewis Martineé, John ”Jellybean” Benitez, Danny Tenaglia, Phil Harding og selvfølgelig Shep Pettibone.
Derudover kommer vi vidt omkring, og det bliver til snakke om både Fars Dag, løgsko, bogstavlege, en afklædt Erik Ninn-Hansen, knædans, dårligt byggeri i Basildon, en brysk Bruce Swedien, forstadsfruer i Indiana, den våde sommer i 1987 og Henrik Voldborgs skrædder.
Playliste:
Boogie Box High – Jive talkin’ (Jellybean 12” Dance Mix)
Nu Shooz – I can’t wait (Long Dutch Mix)
Prince – Alphabet street (This is not music, this is a trip)
Fine Young Cannibals – Johnny come home (Extended Mix)
Depeche Mode – Get the balance right (Combination Mix)
Arcadia – Election day (Consensus Mix)
Pet Shop Boys – Domino dancing (Disco Mix)
Cameo – Word up! (Extended Version)
Michael Jackson – Smooth Criminal (Annie Remix)
Janet Jackson – The pleasure principle (Long Vocal Mix)
Paula Abdul – Knocked out (Round 1 – Extended Mix)
Kylie Minogue – I should be so lucky (Extended Version)
Madonna – Papa don’t preach (Extended Remix)
The Beloved – The sun rising (Danny’s love is… Remix)
Bananarama – Cruel summer (Extended Version)
George Michael – Father figure (BodyAlive Mix)

Friday May 29, 2026
Friday May 29, 2026

I denne uges udsendelse er vi, på trods af problemer med et manglende indspilningslokale, klar med Afsnit 81. Her ser vi nærmere på DR’s nye store satsning med at skulle finde de 100 bedste danske sange nogensinde. Vi glæder os over at salget af CD’er i Danmark er mere end tredoblet på bare 3 år, og så anbefaler vi igen (igen, igen) australske Empire Of The Suns debutalbum fra 2008, den alt for oversete amerikanske sangerinde Phoebe Ryans nye single, det rørende og meget musikalske computerspil Mixtape, samt den energiske og meget underholdende podcast Hit That Perfect Beat: The London Records Story.
Derudover mindes vi en gammel Ole Fick karakter, vi prøvet at mixe Beethoven med en dinosaur, vi afslører hvem Jan E. Jørgensen er stor fan af, vi analyserer Claus Hempler tekster, vi overvejer om Lise Lotte Lohmann mon er en god tennisspiller, og så bliver der da også lige plads til en Palle Mikkelborg CD, chips med sour cream & onion, en basfattig Flemming Rasmussen og en pokkers masse stjålne Harry Potter bøger.
Playliste:
Empire Of The Sun - Half mast
Devo - That's good
Lush - Monochrome
Bronski Beat - Hit that perfect beat
Phoebe Ryan - Somthing to hope for
Claus Hempler - Sour cream & onion
Laban - Love in Siberia
Basic Element - Touch
Maxx - No more (I can't stand it)
Metallica - One
Cool James and Black Teacher - Dr. Feelgood
Mariah Carey - Without you
Bomb The Bass - Hey you! (Andy T says "HIT IT" mix)

Friday May 22, 2026
George Michael Older Special
Friday May 22, 2026
Friday May 22, 2026

I denne uges udsendelse hylder vi et af 90’ernes bedste albums. Vi har nemlig dedikeret et helt afsnit til et album, som i disse dage kan fejre 30-års jubilæum. Mesterværket fra en af musikkens bedste mandlige vokaler - det er blevet tid til at dykke ned i George Michaels album Older. Hans bare 3. soloalbum udkom den 13. maj 1996, og er nok hans mest ærlige og seriøse værk. Et album som er et vidunderligt mix af pop, R&B, soul, jazz og bossa nova, og som til dato har solgt 10 mio. eksemplarer på verdensplan.
Vi kommer til at tage fat i de triste historier som er med til at forme Older, bl.a. tabet af hans brasilianske kæreste Anselmo Feleppa, hans vilde retssag mod pladeselskabet Sony (som han taber), men også mere positive historier som mødet med hans kommende medproducer Jon Douglas, og det ikoniske cover til albummet. Vi skal selvfølgelig også lytte til masser af George Michael hits som f.eks. Spinning the wheel, Jesus to a child, Outside, Star People ’97, Somebody to love og Fastlove.
Derudover får vi bekræftet hvor fantastisk et menneske Andrew Ridgeley er, vi mindes Andys gamle plakater med Cindy Crawford og Jørgen Poulsen, vi prøver at snakke græsk, og så går vi desuden i selvsving over MD Foods, hotdogsælgere fra en gade i New York, Bengt Burg og noget med dirigenten Henrik Krogsgaard og en hvid hest på et landsted i Nordsjælland.
Playliste:
Queen and George Michael - Somebody to love
George Michael - Jesus to a child
Lisa Moorish - I'm your man
Getz/Gilberto - The girl from Ipanema
George Michael - Fastlove
Patrice Rushen - Forget me nots
Will Smith - Men In Black
George Michael - Spinning the wheel (Radio Edit)
George Michael - It doesn't really matter
George Michael - Older
George Michael - To be forgiven
Astrud Gilberto and George Michael - Desafinado (Off key)
George Michael - The strangest thing
George Michael - Star people '97 (Radio Edit)
George Michael - Outside

Friday May 15, 2026
Friday May 15, 2026

I denne uges udsendelse sætter vi fokus på betegnelsen ”One-Hit Wonder”, som typisk bruges om en musiker eller en musikgruppe, der kun har haft ét stort mainstream hit. Dem findes der jo utrolig mange af, og derfor har vi i vores afsnit brugt definitionen fra The Guinness Book of British Hit Singles, som inkluderer alle de kunstnere der har haft en nummer 1 single i Storbritannien, og så efterfølgende ingen andre hitlisteplaceringer i Top 75. Derudover tager vi kun fat i numre fra 80’erne og 90’erne.
Vi kommer bl.a. til at møde en syngende amerikansk politibil, en syngende kantinekok, en tidligere amerikansk housewife som agerer diskodronning, en gul bamse, en hollandsk mand ved navn Ridderhof, en DJ fra Chicago og minsandten også et børnekor fra Manchester, der synger en hyldest til alle britiske bedstemødre.
Vi kommer desuden til at snakke om irske kyster, diskoklubber i Skælskør, engelske slikbutikker, den bedst sælgende single i Australien nogensinde, populariteten af Teenage Mutant Ninja Turtles i 90’erne, vilde housefester i Haag og om hvor vidt det er kontroversielt at elske på stranden i Californien efter en søndagsprædiken.
Playliste:
Deep Blue Something - Josey
Fern Kinney - Together we are beautiful
The Mash - Theme from M*A*S*H (Suicide is painless)
St. Winifred's School Choir - There's no one quite like Grandma
Joe Dolce Music Theatre - Shaddap you face
Charlene - I've never been to me
The Communards with Sarah Jane Morris - Don't leave me this way
Steve "Silk" Hurley - Jack your body
M/A/R/R/S - Pump up the volume
The Timelords - Pump up the volume
Robin Beck - First time
John Du Prez - Shredder's suite
Partners In Kryme - Turtle power
Doop - Doop
Eternal feat. BeBe Winans - I wanna be the only one
Teletubbies - Teletubbies say eh-oh
Chef - Chocolate salty balls (P.S. I love you)
Mr. Oizo - Flat beat
Baz Luhrmann - Everybody's free (To wear sunscreen)
Doop - Huckleberry jam

Friday May 08, 2026
Friday May 08, 2026

I denne uges udsendelse tager vi endnu en gang fat i den evige, årlige diskussion om årets program på Roskilde Festival. Vi snakker om vidunderlige koncertoplevelser fra Katinka, Zar Paulo og Ulige Numre, kommer med anbefalinger af den nye Michael Jackson film, Michael og den nye single fra Birminghamgruppen Editors, og så siger vi tillykke med de 30 år til Lars H.U.G.’s første engelsksprogede album, det stemningsfulde og dejlige ”Kiss And Hug From A Happy Boy”.
Derudover snakker vi om et vildt studie, der (måske) viser at flere dør i trafikken når de store musikstjerner udgiver nye albums, vi dykker ned i en amerikansk singlehitliste fra 1986, vi skamroser den lille østjyske stationsby Ulstrup, vi konkluderer at alt kan lade sig gøre med autopilot, vi finder vores indre Bogart, og så kan I desuden møde en dansende romersk kejser, hedengangne frisurer, skovtårne, musik der får podcastværter til at køre over for rødt og købmanden i Vor Frue.
Playliste:
Katinka - Bare rolig
Zar Paulo - I ærmet
Ulige Numre - Du skal ikke gå alene mere
Michael Jackson - Workin' day and night
Editors - Call it in
Addison Rae - Fame is a gun
Lars H.U.G. & Lisa Ekdahl - Backwards
Lars H.U.G. - Happy boy
Lars H.U.G. - Waterfall
The Rolling Stones - Harlem shuffle
Janet Jackson - What have you done for me lately
Whitney Houston - Greatest love of all
Robert Palmer - Addicted to love
Pet Shop Boys - West End girls
Zar Paulo - Klap for fædrelandet

Friday May 01, 2026
Friday May 01, 2026

I denne uges udsendelse svinger vi med de røde faner, og det gør vi i anledningen af Arbejdernes Kampdag. Siden 1890 har vi i Danmark fejret denne dag, og derfor har vi lavet en 1. maj special, hvor vi har valgt 15 numre som alle tager udgangspunkt i arbejderen. Både dem der nyder arbejdet, dem der gerne vil have bedre vilkår, dem der synes det er hårdt og dem som bare glæder sig til at komme hjem fra fabrikken igen.
Vi prøver at definere, hvad der kendetegner musik til arbejderklassen, med kunstnere som f.eks. Bruce Springsteen, Kim Larsen og The Clash. Men det bliver selvfølgelig også til sange der bare kredser om ”det at arbejde” med kunstnere som Donna Summer, Dolly Parton, John Lennon og Bikstok Røgsystem.
Derudover prøver vi også at huske ReBus-konflikten fra 1994, vi mindes vores oplevelser med politiet i Liverpool, vi vurderer hvad det mon koster at købe hele Skærgården, vi serverer morgenmad for Seabass, og så bliver der også lige plads til Arne Würgler fans, Australien, musikalske håndgemæng, skænderier om Big Fat Snake, Jared Kushner som sanger, Erik Clausen som Vincent Price og rengøringsdamen Inga.
Playliste:
Troels Trier - Arbejdsløs
John Lennon - Working class hero
ABBA - Money, money, money
Elvis Costello - Welcome to the working week
Bruce Springsteen - Factory
Kim Larsen - Blip-båt
Dolly Parton - 9 to 5
The Clash - The magnificent seven
Donna Summer - She works hard for the money
The Bangles - Manic Monday
Billy Bragg - There is power in a union
Tracy Chapman - Talkin' bout a revolution
Bikstok Røgsystem feat. Erik Clausen - Fabrik
Ulige Umre - Os idioter
Andreas Odbjerg - Hjem fra fabrikken

Friday Apr 24, 2026
Friday Apr 24, 2026

I denne uges udsendelse har vi valgt at hylde nogle af de fantastiske popkunstnere som fortjener mere kærlighed. Vi har derfor iklædt os et par professionelle dykkerdragter, og dykket helt ned på havets bund på udkig efter musikalske popperler. De perler som er druknet i mængden, dem som folk har glemt, eller som måske aldrig rigtig er blevet hørt. Vi dykker altså ned i den musikalske skattekiste, og anbefaler numre fra 80’erne, 90’erne, 00’erne og 10’erne.
Vi skal bl.a. lytte til det vidunderlige britiske band Prefab Sprout (som ligger godt i maven), vi skal til et ambient, udendørs rave med duoen The Beloved, vi tager en tur i rummet med dejlige Tasmin Archer, vi genopdager det danske 90’er band Pockets og så glæder vi os over musikken fra Ginger Ninja og begejstres over deres bandnavn. Alle gode eksempler på glemte popperler.
Derudover spiser vi igen havregryn ved morgenbordet, vi roder rundt i Steve McQueen og James Dean, vi mindes den regnvåde sommer i 2011, Andy går i gang med en afhandling om canadiske Tegan & Sara og så bliver der også lige plads til tvivlsomme solcitater, Steen Stig Lommers husband, John Hahn Petersen, Norwegians gamle direktør og et computerspil med en skydeglad Peter Gabriel.
Playliste:
Prefab Sprout - Appetite
The Beloved - The sun rising
Pockets - Diggin'
Tasmin Archer - Sleeping satellite
Opus X - Loving you girl
Ginger Ninja - Bone will break metal
Freja Loeb - Never stop coming back
IDER - King Ruby
Tegan And Sara feat. The Lonely Island - Everything is awesome

