Episodes

2 days ago
2 days ago

I dag, den 6. marts 2026, udkommer albummet Help(2), et engelsk støttealbum hvor alt overskuddet går til velgørenhedsorganisationen War Child, som har til hensigt at hjælpe krigsramte børn med at få adgang til mad, uddannelse og psykologisk hjælp. Det album er en regulær fortsættelse til et af de mest legendariske velgørenhedsalbum nogensinde. For det var tilbage i september 1995 cremen af den britiske musikbranche gik sammen om at hjælpe krigsramte børn i Bosnien-Herzegovina på albummet Help, og i denne uges udsendelse hylder vi denne fantastiske udgivelse.
Alle 20 sange på albummet blev indspillet mandag den 4. september 1995, og allerede lørdag den 9. september var det til salg i pladebutikkerne – første gang i musikhistorien nogen havde forsøgt at indspille og udgive et helt album på bare 1 uge. Vi kommer til at gå igennem hele albummet, og det betyder at vi kommer til at lytte til fantastisk musik fra bl.a. Radiohead, Blur, Oasis, Portishead, Neneh Cherry, Massive Attack, The KLF, Sinéad O’Connor, Suede, The Stone Roses og Manic Street Preachers.
Derudover skal I også møde en blind serbisk radiovært, en influenzaramt pladeselskabsmand med en god idé, en meget alvorlig Keith Allen, en togrejsende Paul McCartney, en regnvåd James Dean Bradfield, en syngende MTV-vært, en prisuddelende Roger Taylor, en vred Roger Waters og så kommer vi da også lige forbi salmebøger fra midthalvfemserne, cykelbude med politieskorte og transportflyvere fra Malaga.

Friday Feb 27, 2026
Friday Feb 27, 2026

I denne uges udsendelse kigger vi på en række kvindelige rekorder, bl.a. at danske Annika er den første kvinde i 27 år der har lavet årets bedst sælgende album i Danmark og at engelske PinkPantheress er den første kvinde nogensinde der vinder prisen for bedste producer ved Brit Awards. Vi anbefaler desuden den nye, spændende single fra den danske gruppe Blæst, og så koger vi i den grad over af begejstring for den soulede engelske sangfugl Olivia Dean.
Derudover præsenterer vi en spansk airplayliste fra 1995, vi kommer med vores personlige bud på hvem der i år bør optages i Rock And Roll Hall Of Fame, vi afslører vinderen af vores (svære) konkurrence fra afsnit 76, og så kommer vi også lige forbi fiskefileter og bakskuld, æblemænd, tvivlsomme TV 2-programmer, et konfirmationsshow, filmen Prêt-à-porter, Hanne Boels succes i Spanien og Andys tvivlsomme teori om lighederne mellem The Human League og Fleetwood Mac.
Playliste:
ABBA - Dancing queen
Kim Wilde - You keep me hanging on
Babylon Zoo - Spaceman
Nordstrøm - Berlin
The Minds Of 99 - Hjertet følger med
Blæst - Forever
Olivia Dean - Man I need
Olivia Dean - So easy (To fall in love)
Sam Fender and Olivia Dean - Rein me in
Creamy - Æblemand kom indenfor
Annika - Der så meget jeg ikke fortæller
PinkPantheress - Illegal
Sade - Hang on to your love
Ini Kamoze - Here comes the hotstepper
Hanne Boel - All it takes
The Human League - Tell me when
Nirvana - The man who sold the world
Simple Minds - She's a river

Friday Feb 20, 2026
Friday Feb 20, 2026

I denne uges udsendelse skal det handle om en legendarisk prisuddeling, for i går (19. februar) var det nemlig præcis 30 år siden, at den britiske musikpris Brit Awards 1996 blev uddelt ved et stort show i Earl's Court i det vestlige London. Ved uddelingen året før havde der været et ”blodigt” opgør mellem Blur og Oasis, og Blur endte med at vinde 4 priser mod Oasis’ ene. Men i 1996 er britpoppen på sit højeste, begge bands har udgivet nye albums året før, og der er derfor endnu engang lagt op til en duel mellem de 2 grupper.
Det skal vise sig at blive en aften der udvikler sig til et af de mest vilde shows i 90’erne. Som en rollercoaster i frit fald. Ikke mindst pga. de mange superkendte stjerner der har lagt vejen forbi London denne aften. Det er bl.a. Kylie Minogue, Bob Geldof, Robbie Williams, Tina Turner, Pete Townshend, Massive Attack, Celine Dion, Brian Eno og sågar Tony Blair. Vi spiller også flere numre fra nogle af aftenens store stjerner deriblandt, David Bowie, Simply Red, Annie Lennox, Take That, Pulp og selvfølgelig også Blur og Oasis.
Derudover mindes vi gamle tandbørster, vi kigger endnu engang på den turbulente Michael Jackson optræden, vi overvejer hvad der mon var særligt ved uddelingen i 1999, og så kommer vi også lige forbi en forbigået Per Gessle, Alanis Mosilette, en vred Michael Hutchence, den amerikanske psykolog Howard Gardner, Björks daværende forlovede, diverse James Bond film og så afslører Andy sin store afhandling om den engelske 90’er skuespiller Neil Morrisseys afdøde bror.
Playliste:
Blur - Parklife
Simply Red - Fairground
Supergrass - Alright
Alanis Morissette - Hand in my pocket
INXS - Elegantly wasted
Take That - Back for good
Pulp - Sorted for E's & Wizz
Annie Lennox - No more I love you's
Oasis - Roll with it
David Bowie - Hallo spaceboy (Pet Shop Boys Mix)
David Bowie - Under pressure (Live at Brit Awards 1996)

Friday Feb 13, 2026
Friday Feb 13, 2026

I dag, den 13. februar, er det præcis 30 år siden, at den populære gruppe Take That chokerede musikverdenen ved at annoncere, at de ville splitte op. Og hvad er så mere passende, end at hylde en masse af alt den fremragende popmusik som i 80’erne, 90’erne og 00’erne blev leveret af de største bands, bestående af unge mænd. Det er endelig blevet tid til vores store Boyband Special, og i denne uges udsendelse prøver vi en gang for alle, at finde ud af, hvad der karakteriserer et godt boyband.
Vi kommer til at dykke ned i de mange vilde salgstal, imponerende hitlisteplaceringer, storladne tournéer, slibrige managere, og ikke mindst hits, hits, hits fra nogle af de største boybands gennem de sidste 40 år. I kan bl.a. se frem til klassikere fra navne som Backstreet Boys, Boyzone, *NSYNC, One Direction, New Kids On The Block, New Edition, Hanson, 5ive, East 17, BTS og ikke mindst vores personlige favoritter fra Take That.
Derudover snakker vi om en vred mand der solgte slik i Fladså Svømmehal, vi debatterer om man kan skrive musik, hvis man kommer fra Helsingør, vi bruger en masse skakmetaforer, vi prøver at opklare hvad Peter Schmeichel laver i en lounge i Parken, vi overvejer om Morten Løkkegaard kunne have haft en karriere i Westlife, og så bliver Andy oprigtigt meget overrasket over en schæferhund ved navn Lasse.
Playliste:
The Jackson 5 - I want you back
New Edition - Candy girl
Bros - When will I be famous
New Kids On The Block - You got it (The right stuff)
New Kids On The Block - Step by step
Take That - It only takes a minute
East 17 - House of love
Take That - Pray
All-4-One - I swear
Boyzone - Love me for a reason
3T - Anything
Backstreet Boys - Quit playing games (With my heart)
Hanson - Mmmbop
5ive - When the lights go out
Boyzone - No matter what
Backstreet Boys - I want it that way
*NSync - Bye bye bye
Westlife - World of our own
C21 - Stuck in my heart
Take That - Patience
One Direction - What makes you beautiful
BTS - Moon
Harry Styles - Apeture

Friday Feb 06, 2026
Friday Feb 06, 2026

I denne uges udsendelse kaster vi os endnu engang ud i den ret besværlige bedrift at skulle definere en musikgenre ud fra 10 sange. Det er blevet tid til endnu et afsnit af vores Definitionen af…, og denne gang kommer vi til at kortlægge genren Indie Rock.
Den har sit udspring i Storbritannien og USA i slutningen af 70’erne, og det er en genre, som til at starte med ikke bliver defineret ud fra hvordan den lyder, men derimod hvordan den bliver solgt. Det er først i genrens anden bølge i starten af 00’erne, at den rigtigt begynder at få sin egen lyd, og undervejs på vores musikalske rejse kommer vil til at lytte til fremragende sange fra bl.a. The Buzzcocks, The Strokes, R.E.M., Primal Scream, Arctic Monkeys, The Libertines, The Killers og Arcade Fire.
Derudover snakker vi om computerspil der er gravet ned i ørkenen, en sanger der begår indbrud hos en bandkammerat, og får 2 måneder i spjældet, vores første ven på Myspace, Tom, hvordan det er at være sneet inde i en IKEA, og så kommer vi desuden også lige forbi fine prinser, Tom Dane i Las Vegas, masser af rekorder og Pavements måske største fan, Lise Nørgaard.
Playliste:
The Buzzcocks - Boredom
R.E.M. - Radio Free Europe
The Smiths - Hand in glove (Single A-Side Mix)
Primal Scream - Velocity girl
Pavement - Trigger cut
The Strokes - Last nite
The Libertines - Can't stand me now
The Killers - Mr. Brightside
Arctic Monkeys - When the sun goes down
Arcade Fire - The suburbs
Fountaines D.C. - Favourite

Friday Jan 30, 2026
Friday Jan 30, 2026

I denne uges udsendelse kaster vi os over en lang række nyheder som alle har ”restriktioner” som det gennemgående tema. Vi anbefaler masser af ny musik fra de 2 fantastiske, danske bands Rigmor og Snuggle, Andys amerikanske favorit Charlie Puth og den uundgåelige britiske sangerinde RAYE, og så overraskes vi over 8 klassiske sange som alle har ligget på den engelske singlehitliste indenfor de seneste 3 uger, og afslører hvorfor.
Derudover siger vi farvel til det danske pladetrykkeri Nordsø Records, vi mindes en gammel, europæisk airplayliste fra 1991, Andy kæmper med hikke og så bliver det også lige til par afstikkere om bl.a. dyneveste, Piet Hein citater, tv-serien Skadestuen, Walesboller, kuglepenne, Jeff Goldblum, støj fra jackstik, karlekamre i det sydlige Aarhus, Grand Marnier is og døde bilbatterier.
Til sidst i udsendelsen lancerer vi desuden en (lidt svær) konkurrence, hvor man kan vinde 2 glimrende plader og ikke mindst en HELT EKSKLUSIV Noget Ved Musikken kop. I kan besvare quizzen ved at sende os en besked på Facebook, Instagram eller sende os en mail på nogetvedmusikkenpodcast@gmail.com. Vi afslører vinderen i Afsnit 77 som udkommer i løbet af februar.
Playliste:
Charlie Puth - Beat yourself up
Rigmor - Holder mig vågen
RAYE - Where is my husband?
Snuggle - Woman lake
Björk - Venus as a boy
DJO - End of beginning
Malu Pierini - Pourquoi
Enigma - Sadeness Part 1
Londonbeat - I've been thinking about you
Robert Palmer feat. UB40 - I'll be your baby tonight
Jimmy Somerville - To love somebody
Sting - All this time

Thursday Jan 22, 2026
Thursday Jan 22, 2026

I dag er det præcis 5 år siden, at vi udgav vores første rigtige afsnit (Afsnit 1) af Noget Ved Musikken. Det virker næsten surrealistisk, at der allerede er gået 5 år siden vi sad under en global pandemi (bag hver vores skærm), og blev enige om at NU var det på tide at komme i gang med den podcast. 225 afsnit senere kan vi nu sætte 5 lys i lagkagen.
I denne uges jubilæumsudsendelse (som er en mastodont på mere end 3 timer!) ser vi tilbage på mange timers godt musikalsk selskab, og vi har valgt at bygge afsnittet op på traditionel vis. Det betyder, at vi kommer med vores 10 største favoritanbefalinger fra de sidste 5 år, vi har fundet 10 af de mest kuriøse nyheder som vi har dækket i vores nyhedssegment, og til sidst afslører vi de 10 mest populære afsnit af Noget Ved Musikken.
Derudover bliver der plads til mange fantastiske tilbageblik, rørende momenter, nostalgiske anekdoter og selvfølgelig masser af gode grin. Derudover bringer vi flere vidunderlige indlæg fra vores fantastiske lyttere. Hvis det ikke var for jer, så havde vi med garanti ikke kunne fejre 5-års fødselsdagen i dag. Tak til jer alle, og vi glæder os til at fortsætte med endnu flere afsnit i fremtiden.

Friday Jan 09, 2026
Friday Jan 09, 2026

I denne uges udsendelse, udgiver vi for første gang et afsnit som vi oprindeligt lavede specielt til vores støtter på 10’er i starten af 2025. Her skal vi ud på lidt af en musikalsk og hitlisteinspireret rejse, vi tager nemlig et kig på de danske kunstnere som har haft sange på en af de mest prestigefyldte hitlister i verden, the UK Top 40. Det er der jo selvfølgelig en del der har, og derfor holder vi fokus på de musikere der haft æren af at gå i top 10.
Det betyder, at vi skal lytte til store hits fra bl.a. Whigfield, Safri Duo, Lukas Graham, Infernal, Alphabeat, Aqua, Nina & Frederik og Funkstar De Luxe. Vi spiller desuden den første danske kunstner som havde en single på den engelske hitliste, men også et par af dem som havde mindre hits, og som i den grad havde fortjent mere.
Derudover skal vi også møde syngende hunde, danske musikstjerner som ender som narkosmuglere og en ornitolog. Vi skal op og flyve med Cartoons, vi hylder 90’er skuespilleren John Hannah, vi overvejer om man overhovedet kan bo i Gilleleje om vinteren, vi eksploderer af begejstring over Junior Senior, vi gætter på hvor lang tid det vil tage at køre til Toscana i en elbil og så proklamerer Andy, at han er træt af lufthavne, han beretter om en meget lang tur i hestevogn og han afslører, hvad han gav for Radioheads In Rainbows album.
Playliste:
Don Charles Presents The Singing Dogs – Oh Susanna
Nina & Frederik – Little donkey
Laid Back – Bakerman
Whigfield – Saturday night
Aqua – Turn back time
Cartoons – Witch doctor
Funkstar De Luxe vs. Bob Marley – Sun is shining
Safri Duo – Played-A-Live (The bongo song)
DJ Aligator Project – The whistle song (Blow my whistle baby)
Junior Senior – Move your feet
The Raveonettes – Love in a trashcan / Mew – Special
Infernal – From Paris to Berlin
Camille Jones vs. Fedde Le Grand – The creeps / Ida Coor vs. Fedde Le Grand – Let me think about it
Alphabeat – Fascination
Major Lazer and DJ Snake feat. Mø – Lean on
Lukas Graham – 7 years
Martin Jensen – Solo dance

Saturday Jan 03, 2026
Saturday Jan 03, 2026

Så fik vi taget hul på 2026, men traditionen tro, kan vi ikke starte på det nye år, før vi har fået taget ordentligt afsked med det gamle. Derfor har vi igen lavet en nytårsudsendelse, en såkaldt 2025 Special. 2025 har været et vildt år ude i verden (på både godt og ondt), men i musikkens verden har der også været mange spændende overskrifter. Vi kigger på diverse musikalske tendenser som f.eks. spansksproget rapmusik, danskernes koncertglæde, AI-genereret musik og en meget ung dansk musikbranche. Men vi spiller selvfølgelig også nogle af årets favoritter fra glimrende kunstnere som APHACA, Tame Impala, Ulige Numre, Zar Paulo, Wolf Alice og Mille.
Vi hylder desuden nogle af de store sangere, musikere, komponister og producere som vi har mistet i løbet af 2025 med vores In Memoriam, og så skal vi jo endnu engang også have afsløret Andy Tennants Spotify Wrapped, som i år har fået selskab af en hel del Toto.
Derudover skåler vi det nye år i gang med en god flaske champgane, vi fortæller jokes om Anders Fogh, vi prøver at snakke spansk (det går mindre godt), vi præsenterer en alternativ AI-udgave af Noget Ved Musikken med Lasse Krylgaard og Fenris Møller Lysebue som værter, og så bliver det også til nogle nytårsglade snakke om bl.a. en klassisk filmscene fra Krummerne 2, det vanvittigt komplekse setup til Kvit eller Dobbelt, krydderboller i Kramnitze, Fort Boyard og ikke mindst tigrene derude, podcastens svar på Hall & Oates og et AI-musikselskab med masser af Die Hard-referencer.
Rigtig godt nytår til jer alle.
Playliste:
Kylie Minogue – XMAS
Bad Bunny – DtMF
DR Pigekoret – En drøm om et menneske
APHACA – En drøm om et menneske
Mille – Kendt mig en uge
Oasis – Slide away (Live in Cardiff)
Zar Paulo – Telefonperson
Ulige Numre – Du skal ikke gå alene mere
Breaking Rust – Walk my walk
Toto – Rosanna
Tame Impala – End of summer
Spandau Ballet – I’ll fly for you
Wolf Alice – Just two girls
Noget Ved Musikkens "In Memoriam" 2025
APHACA – Et sted hvor vi de første

Tuesday Dec 23, 2025
Driving Home For Christmas Special: Chris Rea
Tuesday Dec 23, 2025
Tuesday Dec 23, 2025

Vi var jo egentlig gået på juleferie, men i forbindelse med at den britiske musiker Chris Rea døde i går, har vi lige valgt at pause gaveindpakningen og klejnespisningen og lave et lille hyldestafsnit til ham og ikke mindst en af verdens bedste julesange, ”Driving home for Christmas”.
Vi fortæller historien om denne fremragende juleklassiker, som oprindeligt er skrevet tilbage i 1978 under en over 4 timer lang køretur fra London til Middlesbrough. Vi spiller den originale version af nummeret, som udkom som b-side tilbage i 1986, og så bliver det også lige til Tony Bispeskov i en gul vest, Andy i en flyverdragt og vi giver vores bud på Englands svar på selveste julemanden.
Rigtig god jul!

