Episodes
Friday Feb 23, 2024
Friday Feb 23, 2024
I denne uge holder vi vinterferie (ja vi ved godt vi er bagud i forhold til resten af landet), men I skal selvfølgelig ikke snydes for et nyt afsnit af den grund. Vi har nemlig valgt at kaste os over en ny type af udsendelse, hvor vi kigger på begivenheder der er sket i musikhistorien på en specifik dato, og i denne uge er vi landet på 23. februar – sjovt nok samme dato som dette afsnit udkommer.
Vi har valgt 5 musikalske nedslag som strækker sig fra 1978 til 2019, og via dem kommer vi både til at snakke om Grammy Awards, en genial musiker der bliver anholdt, nogle rebelske gutter fra Manchester der bliver bandlyst af et flyselskab, en legendarisk gruppe der spiller deres sidste koncert og en ung sangerinde som præsterer at gøre noget som kun The Beatles har kunnet matche.
Derudover begejstres vi nok engang over albumklassikeren Rumours, vi snakker snefyldte vintre fra før vi blev født, vi konkluderer at 1985 var et fuldstændig vanvittigt år for Stevie Wonder, vi overvejer om Oasis havde gang i deres egen udgave af ”The Great British Bake Off” under indspilningerne til deres 3. studiealbum og så spiller vi desuden noget meget tidligt Bee Gees fra før de blev kæmpe verdensstjerner.
Playliste:
Fleetwood Mac - Go your own way
Stevie Wonder - Part-time lover
Oasis - Don't go away
Bee Gees - Edison
Bee Gees - More than a woman
Ariana Grande - 7 rings
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.