Episodes

Friday Sep 15, 2023
Friday Sep 15, 2023

I denne uges udsendelse siger vi KÆMPE TILLYKKE til Danmarks eneste tilbageværende musikmagasin GAFFA, som i denne måned kan fejre 40-års jubilæum. Det var nemlig helt tilbage i 1983, at to unge musikfans i Aarhus valgte at starte det som skulle blive til GAFFA, og som siden sin spæde start har stået bag mere end 100.000 musikrelaterede artikler fra hele 456 magasiner.
De har været med til at skyde mange store danske kunstneres karrierer i gang, de har sat fokus på den nye musik, tidens toner, de forskellige genrer, ja kort sagt – GAFFA har været med til at forme den danske musikkultur, som vi stadig kan være stolte af i dag. I dette afsnit fortæller vi historien om hvordan GAFFA blev til, vi kigger på forsider fra 80’erne og vi afslører hvad GAFFAs læsere har valgt som de bedste danske og udenlandske albums gennem de sidste 40 år.
Derudover prøver vi at huske det gamle TV2 program Faktisk, vi snakker om musikanmelderes betydning for industrien, vi mindes de gange Andy Tennant selv er blevet anmeldt i GAFFA, vi morer os over det kaotiske og kultstatusberettigede GAFFA-prisen show fra 2012 og så overvejer vi om Saddam Hussein måske tog færgen Ask tilbage i 1991 for at modtage en lidt tvivlsom pris fra GAFFA.
Playliste:
Gnags - Slingrer ned ad Vestergade
Sebastian - Hodja fra Pjort
Grace Jones - Slave to the rhythm
The Cure - Lovesong
D-A-D - Grow or pay
Daniel Adams-Ray - Gubben i lådan
Kate Bush - And dream of sheep
Dizzy Mizz Lizzy - Love me a little

Friday Sep 08, 2023
Friday Sep 08, 2023

I denne uges udsendelse bruger vi endelig langt om længe noget tid på at kaste vores kærlighed over danske The Minds Of 99, som lige har formået at sælge 100.000 billetter til to nu udsolgte koncerter i Parken næste år, vi anbefaler de danske legender Shu-Bi-Dua som kan fejre 50 år i 2023 og lækker dansabel popmusik fra engelske Jessie Ware, og så tager vi fat i en herlig dansk singlehitliste fra september 1988.
Derudover glædes vi over at DR er begyndt at offentliggøre deres rotationslister, vi imponeres over at The Rolling Stones er klar med deres første album med helt nyt materiale i mere end 18 år, vi undres over at det er muligt at skrive en hel bog om en forsvundet bas, vi overvejer om Eddie Vedder ville kunne fortolke Fairground Attractions pophit ”Perfect”, Andy Tennant bliver ved med at imitere forsangeren i Crash Test Dummies og så tager vi til Metallicakoncert i Californien med en af deres store fans, hunden Storm.
Playliste:
Shu-Bi-Dua - Askepot
Jessie Ware - Begin again
The Minds Of 99 - Det er Knud som er død
The Minds Of 99 - Hjertet følger med
The Minds Of 99 - Idéen er død
Shanghai - Mine, mine, mine
AySay - Ez Kevokim
The Rolling Stones - Angry
Koreana - Hand in hand
Kim Wilde - You came
Fairground Attraction - Perfect
France Gall - Ella, elle l'a
Bruce Springsteen - Tougher than the rest
Crash Test Dummies - Mmm mmm mmm mmm

Friday Sep 01, 2023
Friday Sep 01, 2023

I 1998 kostede et MIX-blad næsten 40 kr. Det var jo mange penge dengang, men i denne uge har vi i Noget Ved Musikken alligevel kastet os over juliudgaven af det kære magasin fra selvsamme år. Forsiden prydes af tre blege og emo-agtige mennesker, også kendt som Smashing Pumpkins, og selv om det måske ikke er verdens mest positive band, så lover det alligevel godt for resten af MIX-bladet.
Vi dykker bl.a. også ned i artikler om fine sluthalvfemsernavne som f.eks. Beastie Boys, Spice Girls, Jarvis Cocker, Garbage, Lennie Kravitz og minsandten om de to store Næstvedbands, Hvid Sjokolade og S.O.A.P. ikke også får en god portion spalteplads.
Derudover taler vi om folk der spiser kuponkataloger, vi prøver at huske det danske band Storm som gerne ville slippe for skolen, Andy erklærer endnu engang sin store kærlighed til bladet ”En Skør Skør Verden”, vi debatterer Jokerens evner som billedkunstner, vi afslører at selveste James Bond søger en sensuel penneven igennem MIX-bladet, og så bliver det mærkeligt nok også til en snak om ham der kørte bogbussen i Næstved tilbage i halvfemserne, og om hvorvidt Andy havde noget kørende med hans kone.
Kort sagt, et nostalgisk tilbageblik på de gode gamle 90’ere.
Playliste:
"Weird Al" Yankovic - Polka power
Storm - Skolen er forbi
Smashing Pumpkins - Perfect
Beastie Boys - Intergalactic
Lennie Kravitz - I belong to you
S.O.A.P. - Stand by you
Garbage - Special
Moloko - Sing it back

Friday Aug 25, 2023
Friday Aug 25, 2023

I denne uges udsendelse går Noget Ved Musikken fuldstændig ROCK-AMOK. Vi skal nemlig kigge tilbage på 44 dage i 1991 som slet og ret ændrede rockmusikken. Fra den 12. august til den 24 september udkom der nemlig 6 fantastiske rockalbums, som på hver deres måde var med til at ændre rockens betydning i musikbranchen.
I denne periode blev rocken nemlig både cool, kritikerrost og ikke mindst kommerciel som aldrig før. Vi tager fat i det sorte album ”Metallica” fra Metallica, den imponerende debut ”Ten” fra Pearl Jam, dobbeltmastodonten ”Use Your Illusion I & II” fra Guns N’ Roses, hitalbummet ”Blood Sugar Sex Magik” fra Red Hot Chili Peppers og grungemesterværket ”Nevermind” fra Nirvana. Albums som tilsammen har solgt mere end 115 mio. eksemplarer på verdensplan.
Derudover roser vi også 2 andre 91’er rockklassikere fra Soundgarden og Smashing Pumpkins, vi namedropper bl.a. skuespilleren Jeremy Irons, superproduceren Rick Rubin og magikeren Harry Houdini, vi afslører hvilket album der skabte kaostilstande ved midnatstid i de amerikanske pladebutikker, og så fortæller Andy Tennant historien om, hvad der måtte lade livet så hans konfirmation kunne løbe af stablen tilbage i 1995.
Playliste:
Metallica - The unforgiven
Pearl Jam - Jeremy
Guns N' Roses - Live and let die
Red Hot Chili Peppers - Under the bridge
Nirvana - Stay away
Soundgarden - Rusty cage
Smashing Pumpkins - Siva

Friday Aug 18, 2023
Friday Aug 18, 2023

Så er Noget Ved Musikken tilbage efter vores sommerferie, og i denne uges udsendelse snakker vi om et nyt Beatlesnummer som er blevet færdiggjort med hjælp fra AI-teknologi. Vi anbefaler en ny dansk popperle fra Andreas Odbjerg og Ida Laurberg og en lækker shoegazer fra engelske Slowdive. Og så kigger vi på en herlig fransk airplayliste fra 1990.
Derudover snakker vi om musikalske jordskælv skabt af Taylor Swift, og prøver at komme til bunds i hvad hun har at gøre med engelske Cabaret Voltaire. Desuden rystes vi over folks opførsel til koncerter, vi bringer seneste nyt om Morten Resen, vi begejstres igen over et gammelt Phil Collins nummer og så bliver vi enige om at det danske svar på Serge Gainsbourg selvfølgelig må være selveste Keld Heick.
Playliste:
Type O Negative - Untitled
Ida Laurberg & Andreas Odbjerg - Jeg ka' rigtig godt li' dig
Slowdive - Kisses
The Beatles - Real love
Cabaret Voltaire - Soul vine (70 Billion people)
Taylor Swift - I can see you
UB40 - Kingston Town
Phil Collins - Something happened on the way to heaven
Depeche Mode - Policy of truth
M.C. Sar & The Real McCoy - It's on you
Raze - Break 4 love
Joëlle Ursull - White and black blues
Lonnie Devantier - Hallo hallo

Wednesday Jul 19, 2023
Wednesday Jul 19, 2023

Det er stadig sommerferie, men traditionen tro så har vi fundet tid til endnu engang at komponere en særlig Sommer Special af Noget Ved Musikken. I år har vi sat os ned ved Udsigten ved Strøby på Østsjælland, og selvom vejret har været en smule mere blæsende og overskyet, så byder vi selvfølgelig på masser af sommervarme sommerhits fra dejlige navne som Thomas Helmig, Selma Higgins, Wham, D-A-D, Elton John, Katrina And The Waves og Mew. Der bliver dog også plads til mere personlige favoritter fra Guldimund, Lana Del Rey, Ganger og Kraftwerk.
Desuden kigger vi på to danske og meget sommervenlige singlehitlister fra henholdsvis 1995 og 1996, hvor vi bl.a. bliver mindet om konfirmationer, godnathistorier, rockstjernekærester, storsamplede grin, campingture, og Alice Vestergaard
Derudover kommer vi også ind på så forskellige emner som; Vanvittige Rutsjebaner, Philip Lundsgaard, roadtrips i Nordjylland, Astronaut-is, John ”Faxe” Jensen i BonBon-Land, sangskrivende cykelstjerner, sene sengetider, skatter på engelsk oksekød og Alliancemarmelade. Kort sagt – masser af klassisk ”Noget Ved Musikken” sommerstemning.
Vi er tilbage igen efter ferien med flere afsnit i midten af august, og indtil da…
Rigtig god sommer til jer alle!
Playliste:
Katrina And The Waves - Walking on sunshine
Selma Higgins - Sunlight
Mew - Beach
Guldimund - Møns Klint
Phoenix feat. Clairo - After midnight
Gladys Knight & The Pips - It's summer
Elton John - Are you ready for love?
Lana Del Rey - Summertime sadness
Hitlister Fra Fortiden - DK Single Top 5 - 22/7-95
AISIS - Out of my mind
Kraftwerk - Tour De France
Wham! - Club Tropicana
D-A-D - Nineteenhundredandyesterday
Thomas Helmig - Groovy day
Hitlister Fra Fortiden - DK Single Top 5 - 20/7-96
Yazoo - Situation (US 12" Mix)
Ganger - Knalder brikker
Paradisio - Bailando

Friday Jun 23, 2023
Friday Jun 23, 2023

I denne uges udsendelse, det sidste afsnit inden vi holder sommerferie, ser vi frem til nogle af de fantastiske danske festivaler som man kan opleve hen over sommeren, vi anbefaler musik fra svenske Laleh, engelske Blur og danske KH Marie, og så skal vi se på, hvad der var de mest solgte singler i Danmark tilbage i juni 1991.
Derudover tager vi afsked med netop afdøde Peter Belli, vi overvejer om flere i den kommende tid vil læse jura for at få adgang til gratis koncerter med sagsøgte musikere, vi hylder det vidunderlige Eleva2ren, mindes 90’er fænomenerne Skærmtrolden Hugo og Brian Igen Igen og så kommer vi med tvivlsomme sundhedsråd, mens vi prøver at holde hovedet koldt fra et fuldstændig stegende hedt sundhedscenter.
Playliste:
Laleh - Goliat
Blur - The Narcissist
KH Marie - Vinteren er forbi
Den Syvende Søn feat. Peter Belli - En sidste sang
Roxette - Joyride
The KLF - Last train to trancentral
Skærmtrolden Hugo - Hugo er en skærmtrold
Cher - The shoop shoop song (It's in his kiss)
Brian Igen Igen - De sku' ha' no'en bank

Friday Jun 16, 2023
Friday Jun 16, 2023

Så er det for sidste gang blevet tid til at kigge på P3’s Uundgåelige og i denne afsluttende Special skal vi have fat i årene 2011 til 2015.
P3 er mere truet end nogensinde fra de kommercielle radiostationer, og det er også en periode hvor P3 kommer under kritik for bl.a. at spille for få forskellige kunstnere, for mange af de samme sange, at gå de store pladeselskabers ærinde og generelt ikke at have nok fokus på selve musikformidlingen.
Heldigvis er der stadig masser af gode Uundgåelige at komme efter, og det betyder at vi denne gang skal lytte til vidunderlig og også ret forskellig popmusik fra The Minds Of 99, Drake, Avicii, The 1975, Freja Loeb og When Saints Go Machine for bare at nævne et par stykker.
Derudover kommer vi også lige forbi en skybrudsramt sommer, TV-serien Rejseholdet, om hvorvidt Nikolaj Vonsild er Danmarks svar på Gary Busey, Andy Tennants forsøg på at lyde engelsk som ender med at lyde mere som Scatman John på en ecstasypille og så afslører vi, hvad der er verdens mest velkendte rytme.
Playliste:
Freja Loeb - Never stop coming back
When Saints Go Machine - Kelly
The Eclectic Moniker - Easter Island
Peter Sommer - Hvorfor løb vi?
The 1975 - Chocolate
Drake feat. Majid Jordan - Hold on, we're going home
Avicii - Wake me up
Rae Morris feat. Fryars - Cold
CHVRCHES - The mother we share
The Minds Of 99 - Stjerner på himlen
The Minds Of 99 - Hjertet følger med
Rae Morris - Don't go

Friday Jun 09, 2023
Friday Jun 09, 2023

I filmverdenen er det jo utrolig populært at lave fortsættelser, og i denne uges udsendelse har vi tænkt os at følge den trend. Vi har nemlig lavet en fortsættelse til vores meget populære afsnit fra december sidste år om ”fænomenet” megamix, og vi er derfor stolte af at kunne præsentere vores Megamix Special – Part 2.
En rigtig fortsættelse skal selvfølgelig være lidt længere end 1’eren (dette afsnit er præcis 1 minut længere), og så skal der selvfølgelig være nogen der går igen, og det betyder at vi i dette afsnit nok engang har gæsteværtbesøg af vores gode ven og ekspert i alt megamix-relateret Nick C. Vi dykker endnu engang ned i fantastiske megamix og bringer eksempler fra DJ Pool, Deep Dance, Ben Liebrand og Music Factory. Derudover tager vi også et kig på ”genren” mashups (også kendt som bastardmix), og det bliver med hjælp fra bl.a. Fragma, Sugababes, 2ManyDJs og bastardklassikere fra det hedengangne P3-program Monkey Business.
Derudover prøver vi at blive lidt klogere på, hvorfor det er vigtig at et godt megamix også har en fantastisk intro, vi kommer med et eksempel på hvordan det ville lyde hvis Lille Per var medlem af Metallica, vi kommer med tips til hvordan man kan rense slidte CD’er med tandpasta fra Colgate og så når vi også lige at opfinde et nyt medlem af Take That, ved navn Donald Howard.
Husk at I kan lytte til vores første afsnit med fokus på megamix, hvor vi også havde Nick C. med som gæstevært her: https://apple.co/42wyZY8
Og så bør I besøge Nicks hjemmeside med fokus på danske DJ Pool her: https://poolmix.dk/
Playliste:
Ben Liebrand – Grandmix 1986
The KLF – The KLF Megamix (Last Train To The Factory)
DJ Pool – mmBattle VI (WinnerMix)
Deep Dance 31 – The Best of 1994
Dance Now 95 Vol. 1 – Radiomegamix (Pharao, Sound Of Seduction, Baby D, Taleesa & 2InATent)
Coco – I need a miracle
Fragma – Toca me
Fragma vs. Coco – Toca’s miracle
Adina Howard – Freak like me
Tubeway Army – Are ’friends’ electric?
Sugababes – Freak like me
Uddrag fra 2ManyDJs – As heard on Radio Soulwax Pt. 2 (Ural 13 Diktators, Prince, Bobby O. & Felix da Housecat)
Uddrag fra 2ManyDJs – As heard on Radio Soulwax Pt. 2 (10cc, Destiny’s Child, Dolly Parton & Röyksopp)
Nephew vs. Depeche Mode – Personal movie klip (Bastard Forsyningen)
Kim Larsen vs. Joan Osbourne vs. Michael Jackson – Smooth sømand
Metallica vs. Lille Per – Bummelummelum
Capella – Capella Gigamix

Friday Jun 02, 2023
Friday Jun 02, 2023

I denne uges udsendelse siger vi tak for alt den fantastiske musik til legenden Tina Turner, der desværre døde i sidste uge 83 år gammel. Vi kommer med anbefalinger fra det fuglefokuserede danske band Dans & Lær og den superhypede engelske kvintet The Last Dinner Party. Og så bringer vi et interview med danske Dayyani som udover at synge kor hos Ganger, også har gang i en spændende solokarriere og (meget fortjent) bliver omtalt som ”The One To Watch” i 2023.
Derudover kigger vi på den europæiske airplaychart fra maj 1986, vi prøver at blive klogere på hvordan en ukendt østjysk mand kunne blive den mest streamede danske kunstner med mere end 80 mio. streams på Spotify, vi overvejer om Andy ville kunne tidsbestemme et nummer, hvis han lige var kommet ud af Vestre Fængsel, og så spiller vi for første gang i Noget Ved Musikkens historie et nummer som er lavet af en vaskeægte prinsesse.
Playliste:
Dans & Lær - Mursejler
The Last Dinner Party - Nothing matters
Dayyani - My agenda
Dayyani - Casual
Ganger feat. Dayyani - Hugo
Dayyani - Blink twice
Ike & Tina Turner - Nutbush City Limits
Tina Turner - What's love got to do with it?
Tina Turner - Goldeneye
Mike + The Mechanics - All I need is a miracle
Stéphanie - Ouragan
Peter Gabriel - Sledgehammer
David Bowie - Absolute beginners
Madonna - Live to tell

