Episodes

Friday Dec 02, 2022
Friday Dec 02, 2022

I denne uges udsendelse kigger vi på firmaet Live Nation som får større og større betydning for musikbranchen, vi kommer med anbefalinger af fantastisk dansk musik fra WhoMadeWho, Ganger og Gorgeous, og så kigger vi på en samlet tysk/schweizisk/østrigsk airplayliste fra 1999.
Derudover prøver vi at finde ud af hvorfor Bob Dylan tager 4000 kr. for en maskintrykt autrograf, som han har solgt som værende håndskrevet, vi mindes den gamle Stephen King TV-film Langolinerne som gjorde stort indtryk på os i midthalvfemserne og så finder vi ud af om Andy Tennant er ved at være i julestemning.
Playliste:
WhoMadeWho - I lost my voice
Ganger feat. Dayyani - Hugo
Gorgeous - Nothing was perfect
Bruce Springsteen - The sun ain't gonna shine anymore
Eurythmics - I saved the World today
Britney Spears - (You drive me) crazy
Pet Shop Boys - New York City boy
Tina Turner - When the heartache is over
Savage Garden - I knew I loved you
Fleetwood Mac - Little lies

Thursday Dec 01, 2022
Musikalske Fortællinger: Vi Unge
Thursday Dec 01, 2022
Thursday Dec 01, 2022

Så er vi endnu engang klar med et afsnit af vores nye tiltag, Musikalske Fortællinger, og i denne måned skal vi kigge på ungdomsbladet Vi Unge som her i december for sidste gang udkommer i fysisk form.
Bladet, som oprindeligt blev udgivet for første gang helt tilbage i 1958 som et filmmagasin, har gennem tiderne gennemgået mange ændringer både indholdsmæssigt og layoutmæssigt. Men det har også betydet en del for musikkulturen, da både danske og udenlandske musikstjerner har prydet de mange forsider.
Vi kommer bl.a. til at snakke om hvordan bladet i 80’erne skulle kæmpe med andre farverige popmagasiner som tyske Bravo og det danske MIX. Vi snakker om hvordan bladet i 70’erne havde et kæmpe oplag på omkring 60.000, noget som f.eks. Gasolin kunne nyde godt af. Og så prøver vi at finde svaret på, hvorfor bladet i 2000 gik over til at være et blad kun for piger.
Playliste:
Elvis Presley - Love me tender
The Beatles - All my loving
Gasolin - Rabalderstræde
U2 - Desire
Herbie - I believe
New Kids On The Block - Tonight

Friday Nov 25, 2022
Friday Nov 25, 2022

Så er vi igen kommet i musikbladshumør, og det betyder at vi i denne uges udsendelse igen kaster os lidenskabeligt over et gammelt MIX-blad. Denne gang er vi i slutningen af 1993, og det er ellers noget af en moppedreng med hele 3 blade i 1 for ikke at forglemme den medfølgende MIX-CD, alt sammen for den nette sum af 34,75 kr.
Meat Loaf er på forsiden i selskab med to frække kvinder og desuden bliver det også til musikalske tilbageblik med bl.a. Ace Of Base, 4 Non Blondes, Stakka Bo, Bryan Adams og Haddaway for bare at nævne et par stykker.
Derudover diskuterer vi om bladets mange regnestykker ville kunne bruges i en matematisk afgangsprøve, vi afslører at der måske var en ung mand der nærmest stalkede kvinder i både Lalandia og BonBon-land i midthalvfemserne, vi fortæller om en legendarisk bytur vi havde med Andy Tennants helte i Michael Learns To Rock og så konkluderer vi at Philip Lundsgaard vel egentlig var lidt det tredje hjul i konstellationen med Dan Rachlin og Joakim Hediger.
I kan som altid finde billeder fra MIX-bladet på Noget Ved Musikkens Facebook på https://www.facebook.com/NogetVedMusikken/
Playliste:
Ace Of Base - The sign
Culture Beat - Got to get it
Bryan Adams - Please forgive me
Michael Learns To Rock - Wild women
Meat Loaf - Objects in the rear view mirror may appear closer than they are
4 Non Blondes - What's up
Stakka Bo - Living it up

Friday Nov 18, 2022
Friday Nov 18, 2022

Noget Ved Musikken er jo som de fleste af jer ved en musikpodcast om kærligheden til den gode popsang, men i denne uges udsendelse iklæder vi os fodboldtrøjer, for VM står for døren og det giver os jo en oplagt mulighed for at snakke om sange der er lavet til slutrunder. Der er nemlig flere gode eksempler på kunstnere, som har formået at forene folkesporten fodbold med den fængende popmelodi.
Det bliver til dejlige genlyt med dansk musiks bedste bud på fodboldhymner, Re-Sepp-Ten og En for alle, men vi kigger også på hvad andre lande har bidraget med gennem så forskellige kunstnere som New Order, Shakira, Glenmark/Eriksson/Strömstedt, Del Amitri, Daryl Hall og Manic Street Preachers.
Derudover snakker vi om hvordan Andy er blevet Brightonfan igennem et slags pyramidespil, vi afslører hvem der egentlig fandt på sloganet ”We are red, we are white, we are Danish Dynamite”, vi diskuterer om teksten til Big Fat Snakes EM-sang fra 1996 er stor lyrik og så overvejer vi om kommentator Andreas Kraul burde gå Gunnar Nu i bedene og lave et Rap Kraul.
Playliste:
Gunnar Nu – Nu rap (We are Danish Dynamite)
VM Holdet – Re-Sepp-Ten
EM Holdet – En for alle
ENGLANDneworder – World in motion…
Daryl Hall & Sound Of Blackness – Gloryland
Daryl Hall & Sound Of Blackness – Gloryland (Action Mix)
Glenmark/Eriksson/Strömstedt – När vi gräver guld i USA
Baddiel & Skinner & Lightning Seeds – Three lions
Del Amitri – Don’t come home too soon
Herbert Grönemeyer feat. Amadou & Mariam – Zeit dass sich was dreht
Shakira feat. Freshlyground – Waka waka (This time for Africa)
Manic Street Preachers – Together stronger (C’mon Wales)
Lil Baby x Tears For Fears – The World is yours to take (Budweiser anthem of the FIFA World Cup 2022)
VM Holdet – Re-Sepp-Ten (Stone’s Klub-Fix)

Friday Nov 11, 2022
Friday Nov 11, 2022

I denne uges udsendelse kommer vi med anbefalinger af amerikanske Bonny Light Horseman, danske Lowly og engelsk Noel Gallagher’s High Flying Birds. Vi kigger på nyheden om at Smukfest allerede nu kan melde udsolgt for partoutbilletter til næste års festival, og så afslører vi de 5 bedst sælgende singler nogensinde fra den britiske singlehitliste.
Derudover siger vi tillykke til netop den officielle britiske Single Chart som i denne måned kan fejre 70 års fødselsdag, og samtidig kigger vi lidt på selve hitlistens historie, vi kæmper gevaldigt med at udtale titlen på et nyt album, vi mindes vores fælles glæde over filmen Fire Bryllupper og En Begravelse og så undrer vi os over, hvad der i grunden blev af de peruvianske musikere der altid spillede koncerter med en knivskarp lyd på Rådhuspladsen i København tilbage i 00’erne.
Playliste:
Bonny Light Horseman - Exile
Lowly - Keep up the good work
Noel Gallagher's High Flying Birds - Pretty boy
Al Martino - Here in my heart
Lita Roza - (How much is) That doggie in the window?
The Beatles - She loves you
Boney M - Rivers of Babylon
Frankie Goes To Hollywood - Relax
Wet Wet Wet - Love is all around
Olivia Newton John & John Travolta - You're the one that I want
Wings - Mull of Kintyre
Queen - Bohemian Rhapsody
Band Aid - Do they know it's Christmas?
Elton John - Candle in the wind 1997

Friday Nov 04, 2022
Friday Nov 04, 2022

I denne uges afsnit er det endelig, ENDELIG endnu engang blevet tid til at hive fat i et tysk Bravoblad, og denne gang har vi kastet vores ungdomskulturelle blik på et magasin fra november 1994. Det er med dejlige danske Whigfield på forsiden, og inde i selve bladet hopper vi minsandten også oppe i sengen til hende. Det er i det hele taget et blad der oser af sex og nøgenhed, men det er måske i virkeligheden et meget godt billede på hvor meget mere frisindede vi var i 90’erne.
Derudover debatterer vi om hvorfor Take That stjernen Gary Barlow kæmpede med kiloene, vi vurderer om Rednex virkelig var møgbeskidte eller om det bare var skosværte, vi overvejer om de danske prinser mon stadig drak abrikosvand i midthalvfemserne og så afslører Andy Tennant, at han faktisk har prøvet selveste Søren Poppes cowboyjakke.
Husk at I som altid kan se highlights fra Bravobladet på Noget Ved Musikkens Facebookside.
Playliste:
Whigfield - Saturday night
Scooter - Hyper hyper
DJ Bobo - Love is all around
All-4-One - I swear
Joshua Kadison - Jessie
Pet Shop Boys - One in a million/Mr. Vain
Sting - When we dance

Tuesday Nov 01, 2022
Musikalske Fortællinger: Arctic Monkeys
Tuesday Nov 01, 2022
Tuesday Nov 01, 2022

Så har vi simpelthen premiere på en helt ny type afsnit af Noget Ved Musikken. Velkommen til vores helt nye serie af podcasts under navnet Musikalske Fortællinger. Her vil vi i starten af hver måned dykke ned i interessante fortællinger fra musikverdenen. Det bliver nogle lidt kortere afsnit, men vi prøver alligevel at komme i dybden med musikhistorien.
I vores første afsnit af Musikalske Fortællinger sætter vi fokus på britiske Arctic Monkeys og ikke mindst deres kæmpe betydning gennem 17 år, fra indierockens hotteste nye navn til en moden rockgruppe som med deres nye 7. studiealbum ”The Car” har sat tempoet helt ned, og givet os en af de bedste albums fra 2022.
Vi kommer bl.a. ind på den triste historie om deres tidligere bassist Andy Nicholson som allerede måtte forlade bandet efter første album fordi han var udbrændt. Vi snakker om forsanger og sangskriver Alex Turners transformation fra ung rockrebel til Tarantino-esque crooner. Andy fortæller om sit første livemøde med gruppen da de opvarmede for Franz Ferdinand i KB Hallen tilbage i 2005. Og så spiller vi selvfølgelig også en masse god musik med de gode gutter fra Sheffield.
Playliste:
Arctic Monkeys - Brianstorm
Arctic Monkeys - I bet you look good on the dancefloor
Arctic Monkeys - Fluorescent adolescent
Arctic Monkeys - Suck it and see
Arctic Monkeys - The car
Arctic Monkeys - A certain romance

Friday Oct 28, 2022
Friday Oct 28, 2022

I denne uges afsnit 37 af Noget Ved Musikken afslører vi hvem der meget fortjent vandt årets Mercury Prize i England. Vi anbefaler koncertaktuelle The Libertines og tyske Betterov, og så tager vi musikalsk afsked med sanger, sangskriver og børnebogsforfatter Elisabeth, som desværre er gået bort i en alder af bare 65 år.
Derudover snakker vi om hvordan Taylor Swift igen slår alle rekorder med hendes nye album, vi mindes et fuldstændig katastrofalt interview med Bee Gees fra midthalvfemserne, vi dykker ned i en engelsk singlehitliste fra 1987 og så fortæller Andy Tennant, at han i den grad ville byde Stevie Nicks på en kop kaffe, hvis hun altså kom gående ude på Strøby Fælled.
Playliste:
The Libertines - What Katie did
Betterov - Böller aus Polen
Taylor Swift feat. Lana Del Rey - Snow on the beach
Little Simz - Little Q, Part 2
Elisabeth - En sømand som dig
Fleetwood Mac - Little lies
Jan Hammer - Crockett's theme
Bananarama - Love in the first degree
George Michael - Faith
Bee Gees - You win again
Arctic Monkeys - When the sun goes down

Friday Oct 14, 2022
Valg Special: Natasja, John Mogensen, The Radio Dept. & Rockers By Choice
Friday Oct 14, 2022
Friday Oct 14, 2022

Så er valget endelig udskrevet, og det betyder at vi i denne uges afsnit prøver at kigge lidt på forholdet mellem politik og musik. Det gør vi bl.a. ved at snakke om, hvorfor der er flere partier der gennem tiden har skrevet ”partisange” (med tilhørende musikvideoer) som måske skulle få folk til valgurnerne, og hvorfor det ikke er noget vi har set så meget af ved de sidste par valg.
Desuden skal vi selvfølgelig også lytte til et par numre som har politiske budskaber som omdrejningspunktet. Det bliver til danske klassikere fra John Mogensen, Rockers By Choice og Natasja, og så tager vi også et enkelt smut til Sverige sammen med The Radio Dept.
Derudover bliver det også til en snak om hvem der synger bedst blandt politikerne, vi overvejer om Bertel Haarder er dansk politiks svar på Diane Warren, og så prøver Andy Tennant (der i dagens anledning har iført sig en pæn grå jakke) at tillægge sig en såkaldt ”politiker-dialekt”.
I næste uge holder vi efterårsferie, men så vender vi til gengæld også tilbage om to uger med afsnit 37.

Friday Oct 07, 2022
Friday Oct 07, 2022

I denne uges afsnit af Noget Ved Musikken ser vi på hvorfor mange store musikere er begyndt at sælge rettighederne til deres eget materiale. Vi anbefaler musik fra Kents tidligere forsanger Joakim Berg, amerikanske Kurt Vile og spritnye tracks fra danske Blaue Blume og Kleo. Og så tager vi et kig på en fransk airplayhitliste fra oktober 1996.
Derudover kommer vi med en lille hyldest af rapperen Coolio som desværre er gået bort i en alder af 59 år, vi diskuterer om det stadig er cool at sidde omvendt på en stol, vi mindes åbningskoncerten af Michael Jacksons HIStory World Tour i Prag, vi snakker gamle reklamer for marmelade og så prøver vi at finde ud af, hvad en tyrolerkrop er og hvad pokker det har med Elvis Presley at gøre.
Playliste:
Joakim Berg - Barn av vår tid
Kurt Vile - Mount Airy Hill (Way gone)
Blaue Blume - Country
Kleo - Beautiful life
Genesis - Invisible touch
Coolio feat. L.V. - Gangsta's paradise
Alanis Morissette - Ironic
Stephan Eicher - Oh ironie
Jamiroquai - Virtual insanity
Michael Jackson - Stranger in Moscow
Neneh Cherry - Woman
Blaue Blume - Sky

