Episodes

Tuesday Dec 21, 2021
Tuesday Dec 21, 2021

Så er vi klar med vores store julespecial, og vi kommer virkelig til at jule igennem rent musikalsk. Så meget, at vi har set os nødsaget til at splitte vores udsendelse op i tre dele. Til gengæld bliver der ekstra meget, at se frem til frem hen mod jul.
I første del kommer vi med en række anbefalinger af julesange, som vi tænker ikke er dem der bliver spillet mest i juletiden, desværre. Det bliver til stemningsfulde sange fra bl.a. danske The Darleens, skotske Glasvegas og så bliver der da også lige plads til Coldplay i julehumør.
Glæd jer også til anden del af vores julespecial, hvor vi kommer til at kigge på helt nye julesange.
Velkommen til!

Friday Dec 10, 2021
Friday Dec 10, 2021

I denne uges MIX Special tager vi så småt hul på julen med et delikat MIX-blad fra december 1995.
Smukke TLC er på forsiden og dem mindes vi selvfølgelig med glæde, sammen med bl.a. boybandet East 17 og vidunderlige britiske Pulp med den karismatiske Jarvis Cocker i forgrunden.
Vi får også snakket det legendariske 90’er blad ”En skør skør verden”, vi afslører hvor mange penge Janet Jackson fik tilbudt for at underskrive en vild pladekontrakt, vi prøver at besvare spørgsmålet om hvor tit Jamie Walters synger Hold On, når han er ude som brandmand, og så får vi desuden blandet en podepind ind i indspilningsprocessen af en af de bedste singler fra 1995.
Til sidst i denne uges udsendelse byder vi i øvrigt på en lidt tidlig julegave i form af et helt eksklusivt Michael Jackson megamix, som kun var at finde på den CD-single der fulgte med netop dette MIX-blad. Det kan man da kalde for en super popjulegave!
Velkommen til.

Friday Dec 03, 2021
Levi‘s Special: Stiltskin, Freak Power, Babylon Zoo & Mr. Oizo
Friday Dec 03, 2021
Friday Dec 03, 2021

I denne uges udsendelse kaster vi os for første gang over et brand, som i 80’erne og 90’erne var enormt gode til at lave reklamer der også gav kæmpestore hits på hitlisterne, nemlig Levi’s.
Vi tager fat i 4 ret forskellige sange der blev brugt i Levi’s reklamer i 90’erne, og som alle blev store succeser, den ene af dem sågar den hurtigst sælgende single fra en debutkunstner nogensinde. Det bliver til gode genlyt med Stiltskin, Freak Power, Babylon Zoo og Mr. Oizo.
Derudover afslører vi hvilket gigantisk band Stiltskin forsanger Ray Wilson efterfølgende blev forsanger i, hvem der i virkeligheden stod bag Freak Power, hvilken kendt remixer der nok havde størstedelen af æren for at Spaceman blev et hit, og så kommer vi med et bud på en mulig efterfølger til Julia Roberts klassikeren I seng med fjenden.
Velkommen til.

Friday Nov 26, 2021
Friday Nov 26, 2021

I denne uges udsendelse siger vi tillykke med de 30 til Michael Jacksons Dangerous album fra 1991, vi giver et par store anbefalinger til amerikanske Chuck Prophet og Australske Jordan Rakei, og så prøver vi at finde ud af hvad det vil sige at musik kan være nedladende, og om det skal censureres.
Derudover undrer vi os over Spotifys ”shuffle-funktion” på albums, vi mindes et gammelt TV3-program med Birthe Kjær, vi hører om en 6 årig Andy Tennants Michael Jackson session i indkørslen i 1987, og så tager vi fat i et nummer som den engelske befolkning virkelig, virkelig elsker.
Velkommen til.

Friday Nov 19, 2021
Friday Nov 19, 2021

I denne uge har vi ladet håret gro og øvet os på at headbange, for Noget Ved Musikken er tilbage med endnu en Compilation Special. Denne gang er det en af de helt store fra 90’erne og en kanon samling rockhits, nemlig Most Wanted Rock 1 fra 1995. Det bliver til en masse gode gensyn med store navne som Soundgarden, Oasis, The Cranberries, Aerosmith, Weezer og U2 og måske glemte perler fra Live, Sonic Youth og Urge Overkill.
Derudover mindes vi også tiden, hvor man kunne købe de nyeste CD’er i Bilka til bare 100 kr, vi foreslår det skotske rockband Gun at lave en rocktrilogi inspireret af skuespilleren Bob Gunton, vi snakker de visuelle lækkerier der fulgte med Windows 95-pakken og så laver vi en vild sammenligning mellem Alice In Chains og Lars Lilholt.
Og husk, ROCK ER SKADELIGT!!!
Velkommen til.

Friday Nov 12, 2021
Friday Nov 12, 2021

I denne uges udsendelse tager vi endnu engang en tur i den musikalske tidsmaskine. Vi rejser 30 år tilbage i tiden til november 1991, og et tysk Bravoblad fyldt med masser af ungdomskultur, musik- og filmlidenskab og selvfølgelig store stjerner. Kevin Costner er på forsiden og det bliver selvfølgelig til en snak om ham og ikke mindst årets store filmhit Robin Hood – den fredløse.
Derudover prøver vi at huske amerikanske Color Me Badd, vi taler tysk sammen med Metallica, vi mindes gode tider med Terminator 2, Hulk Hogan og The Simpsons og så kigger vi på den dramatiske historie om hunden Batzi som bare gerne vil have et sted at bo.
Velkommen til.

Friday Nov 05, 2021
Friday Nov 05, 2021

I denne uges udsendelse diskuterer vi den stadigt stigende mængde af vinyludgivelser og om problemet for pladetrykkerierne med at kunne følge med efterspørgslen, vi anbefaler vidunderlig ny dansk musik fra JULIET, Rebecca Lou og CHILD + The Banned, og så kigger vi i spåkuglen og prøver at gætte os til, hvem der mon bliver nummer 1 på den traditionelle UK single top 40 henover julen i år.
Derudover lytter vi også til melankolsk efterårsmusik fra Sufjan Stevens, vi bliver imponeret over Adeles nye rekorder, vi mindes Peter og June Bellis tid som værter på TV-Bingo, vi namedropper Dolph Lundgren (endda et par gange), og så hopper vi ud i en engelsk top 5 hitliste fra november 1984, med masser af rigtig store hits.
Velkommen til.

Friday Oct 29, 2021
Friday Oct 29, 2021

Så blev det endnu en gang tid til endnu et afsnit med fokus på retro, vi kigger nemlig igen på et MIX-blad fra fortiden.
Denne gang er vi helt tilbage i december 1989, med et blad som har en tough udseende Jon Bon Jovi på forsiden. Vi får også hyldet danske Søs Fenger og engelske Fine Young Cannibals som begge hitter enormt i dette år på kanten af 90’erne.
Der bliver også plads til snakke om jægerfly med Nikolaj og Piloterne og kaniner med Jive Bunny & The Mastermixers, vi prøver at finde Frede som Heidi savner fra sin tur i et Sommerland i Roskilde, vi undrer os over hvorfor vi ikke har snakket mere om Lars H.U.G. i podcasten før, og så prøver Pedersen måske at fange en brevdue.
I denne uges udsendelse har vi også for første gang et lille kig på et andet dansk ungdomsblad fra samme årstal, nemlig Vi Unge, og her ville vi især ønske at vi kunne have deltaget i deres Pop-Bingo.
Velkommen til.

Friday Oct 22, 2021
Friday Oct 22, 2021

I denne uges birthday special part 2 er det endelig blevet Andy Tennants tur til at runde det skarpe hjørne, så vi kipper med det musikalske fødselsdagsflag og siger tillykke med de 40. Det bliver til en udsendelse med mange fantastiske anbefalinger fra de sidste 40 års musikhistorie. Vi finder ud af hvilke sange Andy anbefaler fra de forskellige årtier, hvilke 5 musikere han har inviteret med til festen, og så tager vi fat i den engelske singlehitliste anno oktober 1981.
Der er selvfølgelig også masser af fremragende musik i denne fødselsdagsudsendelse fra bl.a. The Beatles, The Beach Boys, Coldplay, Superheroes, Kanye West og Sigur Rós, og så får vi minsandten også lige spist et par fantastisk gode (fødselsdags) jordbærkager fra Café Le Jardin i Køge.
Velkommen til.

Friday Oct 15, 2021
Friday Oct 15, 2021

I denne uge holder vi faktisk efterårsferie, men har alligevel lavet en lille kort special, som i anledningen af den årlige tilbagevendende motionsdag selvfølgelig handler om musik der er godt at bevæge sig til.
Det bliver bl.a. til løbevenlige anbefalinger med bl.a. A-ha, The Chemical Brothers, Coldplay og The Wombats. Så tag løbeskoene på, gå udenfor i efterårsvejret og løb en tur til noget fantastisk musik.

