Episodes

Friday Oct 08, 2021
Friday Oct 08, 2021

I denne uges udsendelse kigger vi nærmere på Ed Sheeran og hans 4 udsolgte koncerter i Danmark i august næste år. Vi overraskes over det stigende salg af cd-singler i England og så anbefaler vi Pet Shop Boys’ album Very fra 1993 og det helt nye debutalbum fra The Lathums.
Derudover afslører vi hvem der skal spille Flemming Bamse Jørgensen i en ny film om sangerens liv, vi ser frem til nyt fra fremragende Adele, vi forundres over hvordan Lars Ulrich og resten af Metallica blev brugt som tortur på Guantanamo-basen og så er denne uges hitliste et twist der i stedet for den sædvanlige engelske top 5 i stedet byder på Tjeklisten fra starten af oktober 2002.
Velkommen til.

Friday Oct 01, 2021
Afsnit 22: The Grenadines, Selma Higgins & UK Top 40 - 28/9-97
Friday Oct 01, 2021
Friday Oct 01, 2021

I denne uges udsendelse har vi særligt fokus på det danske band The Grenadines, som vi har været til koncert med. Det er der kommet en lille reportage ud af sammen med en anmeldelse af koncerten på Ideal Bar. Desuden kigger vi nærmere på deres helt nye og fremragende album Everything we dreamt of, som vi anbefaler på det varmeste.
Derudover anbefaler vi også den glimrende, unge sangerinde Selma Higgins som stod for opvarmningen til koncerten, vi får også tid til en engelsk hitliste fra 1997, vi kigger på et lidt glemt engelsk 80’er indie band The Dream Academy og så får vi på en eller anden måde også nævnt Kurt Ravn i hans glansrolle som ”Røde” i Matador.
Velkommen til.

Friday Sep 24, 2021
Friday Sep 24, 2021

I denne uges udsendelse skal vi se på hvad der er verdens bedste sang ifølge det amerikanske musikmagasin Rolling Stone. Vi anbefaler vidunderlig dansk musik fra Prisma og Marcus.wav og så er der en del lettere øretæveindbydende musik fra året 1999.
Derudover glæder vi os over gendannelsen af hiphop-gruppen Fugees, vi ser på hvad danske Magnus Tempels har gang i for tiden rent musikalsk, vi snakker om nye tournéstarter for Johnny Marr og Genesis, og så giver vi svaret på om Andy Tennant skrev nogle tyske handelsbreve i hans tid på Handelsskolen.
Velkommen til.

Friday Sep 17, 2021
Friday Sep 17, 2021

I denne uges special kaster vi os over et helt nyt koncept i Noget ved musikken. I 90’erne var compilations kæmpe hits på hitlisterne, og de fleste af os havde mindst en af disse klassikere stående i cd-reolen. I Noget ved musikkens første Compilation Special tager vi fat i en af 90’ernes legendariske opsamlinger, nemlig Mr Music. Nærmere betegnet Mr Music Hits nummer 6 fra 1994.
Det bliver til genkendelige hits fra bl.a. Blur, Erasure, Deep Forest, Haddaway, Dr. Alban og Maxx. Vi møder også mere glemte navne som Flexx, Lucilectric og Misty Oldland og så får vi den skræmmende historie om hvordan Andy Tennant blev fanget i et musikalsk pyramidespil med selveste Angélique Kidjo på toppen.
Velkommen til.

Friday Sep 10, 2021
Friday Sep 10, 2021

I denne uges udsendelse, glæder vi os over genforeningen af ABBA. Vi kommer med sensommerlige anbefalinger fra The Killers, Selma Judith og Baby Queen. Og så hylder vi tre musikere, som alle er gået bort inden for de sidste to uger.
Derudover står den på en fantastisk hitliste fra 1993, vi undrer os over at en gravid Halsey ikke må promovere sit nye album, vi bakker Billy Joel op i hans reklameprotest og så afslører vi hvordan Pharrell Williams fik sin debut i musikbranchen.
Velkommen til.

Friday Sep 03, 2021
Friday Sep 03, 2021

I efterårets første udsendelse af Noget ved musikken er vi tilbage i MIX-land og det er vi selvfølgelig vildt begejstrede over.
Vi skal denne gang have fat i MIX nr. 5 fra maj 1997 med de fantastiske Spice Girls på forsiden. Vi deler ud af vores store beundring for denne 90’er pigegruppe og afslører hvem der var vores personlige favoritter.
Vi skal også et smut til Japan som det femte medlem af danske Aqua, og så præsenterer vi vores lyttere for et helt nyt segment, ”Har vi ikke hørt den før?”
Derudover snakker vi kærlighedsdrama i No Doubt, får gode tips af Andy Tennant til hvordan man kunne få gratis Urge, spiser os igennem masser af chips fra både Estrella og Kims, bliver bange for Henry Rollins, prøver at komme i tanke om hvem Kavana var og endelig drikker vi masser af sund mælk sammen med Helena Christensen og Marcus Schenkenberg.
Velkommen til.

Friday Aug 27, 2021
Friday Aug 27, 2021

I denne uges birthday special siger vi tillykke til en af Noget ved musikkens værter, Kim Pedersen. Det bliver til en masse interessante anbefalinger fra de sidste 40 års musikhistorie. Vi finder ud af hvilke musikalske mennesker han ville invitere med til den store fødselsdagsfest, og så kigger vi på hvordan den engelske singlehitliste så ud i august 1981.
Der er selvfølgelig masser af fantastisk musik i denne fødselsdagsudsendelse fra bl.a. The Smiths, Ganger, Kate Bush, Pet Shop Boys, Lene Marlin og Todd Terje, og så får vi da også lige hyldet en af de bedste danske radioværter nogensinde.

Friday Aug 20, 2021
Friday Aug 20, 2021

I denne uges udsendelse kigger vi bl.a. på hvad kendte musikere laver når de ikke beskæftiger sig med musik. Vi anbefaler glimrende ny dansk musik fra School Of X og nostalgisk 90’er britpop fra The Verve. Og så kigger vi på en britisk hitliste fra det fantastiske musikår, 1998.
Derudover prøver vi at huske hvad medlemmerne i The Coors hed, vi diskuterer en nylig kåring af det bedste danske album nogensinde, vi genfinder popkærligheden til australske Savage Garden og så afslører vi, helt eksklusivt, hvad eurodance maestro Sash i virkeligheden hedder til efternavn.
Velkommen til.

Friday Aug 13, 2021
Afsnit 18: MTV, Dizzy Mizz Lizzy, Wolf Alice, HMV & UK Top 40 - 16/8-87
Friday Aug 13, 2021
Friday Aug 13, 2021

I denne uges udsendelse, vores første efter sommerferien, kommer vi med rockede anbefalinger fra danske Dizzy Mizz Lizzy og engelske Wolf Alice. Vi kigger på forskellige musikalske nyheder fra sommerferien og så siger vi tillykke til MTV som fyldte 40 år den 1. august.
Derudover siger vi også tillykke med de 100 til den engelske musikforretning HMV, vi ser på producerensemblet Stock Aitken Waterman og deres hitlistedominans i 1987, vi diskuterer en lidt underlig sydkoreansk lov som forbyder for hurtig musik i deres fitnesscentre og så besvarer vi spørgsmålet om hvad komponisten Hans Zimmer mon lavede i 1979.
Velkommen til.

Friday Jul 16, 2021
Friday Jul 16, 2021

I denne uges Sommer Special af Noget Ved Musikken har vi egentlig bare lyst til at sætte os ned ved strandkanten med en engangsgrill, nogle kølige øl og så ellers bare spille en masse god sommermusik for jer. Det bliver selvfølgelig med klassikere fra både Laid Back, Don Henley, DJ Jazzy Jeff & The Fresh Prince, Whitney Houston og Bananarama, men der bliver også plads til nye sommertracks fra Drew Sycamore, Greta, Scarlet Pleasure, Moi Caprice, The Grenadines og Andreas Odbjerg.
Derudover så prøver vi at finde ud af, hvordan man skaber et godt sommerhit, hvilke instrumenter det bør indeholde, om der findes en såkaldt sommerknap på en guitar og så kommer vi da også lige forbi castet fra Baywatch, en uhyggelig vaskekælder, det sydlige London og minsandten om vi ikke også lige får nævnt den tidligere franske præsident François Mitterrand.
Rigtig god sommer!

