Episodes

Friday May 03, 2024
Friday May 03, 2024
I denne uges udsendelse er vi for første gang siden slutningen af marts tilbage med et helt klassisk afsnit af Noget Ved Musikken. I et totalt pakket Afsnit 55 ser vi nærmere på en kommende musikdokumentarserie på Disney+, som hylder den musikalske historie omkring Londonbydelen Camden. Vi anbefaler vidunderlig americana pop fra amerikanske Kacey Musgraves, dyster doom metal fra færøske Hamferð, en indieperle fra tidligere Portishead-medlem Beth Gibbons, et potentielt sommerhit fra Sabrina Carpenter og ny dansk r&b fra Lei Lowe, og så tager vi fat i en østrigsk singlehitliste fra 1995.
Derudover er vi blevet udfordret af vores lytter Mikkel i en 90’er musikquiz (en udfordring vi selvfølgelig ikke kunne sige nej til), vi overvejer om man kan få for meget Taylor Swift musik, vi går på jagt efter en ukendt 80’er popsang fra en gammel pornofilm, Andy køber koncertbilletter med Billie Eilish, vi snakker om grindehvaler, vi glæder os over et genhør med et af Take Thats bedste numre og så prøver vi at huske den tyske bokser Henry Maske og ikke mindst hans kone Frau Maske.
Playliste:
Kacey Musgraves - Lonely weekend
Hamferð - Ábær
Lei Lowe - Simple
Sabrina Carpenter - Espresso
Beth Gibbons - Reaching out
Amy Winehouse - Stronger than me
Morrissey - Come back to Camden
Taylor Swift - So long, London
Christopher Booth - Ulterior motives
The Connells - '74-'75
Take That - Back for good
Snap! - The first the last eternity (Till the end)
Vangelis - Conquest of Paradise
Scatman John - Scatman (Ski-Ba-Bop-Ba-Dop-Bop)

Friday Apr 26, 2024
Friday Apr 26, 2024
I denne uges udsendelse sætter vi totalt fokus på ny dansk musik, og det gør vi fordi vi har været til showcase hos pladeselskabet Playground Music. De er nordens største uafhængige pladeselskab og kan i år fejre 25-års jubilæum. Det blev fejret på behørig vis den 17. april på Kayak bar i det indre København, og Noget Ved Musikken var selvfølgelig skrevet på gæstelisten.
Det blev en herlig musikalsk aften, hvor 4 fremadstormende nye danske artister fik lov til at spille numre for et veloplagt publikum. Vi fik smagsprøver på cinematisk americana fra Stella Darla, vidunderlig Scandi-pop country fra Nanna Bottos, melodisk pop fra Anton Cornelius og eksplosiv electronic fra karismatiske Jeremy Troy.
Derudover har vi fået en snak med både Nanna Bottos og med Emilie Ohrt som står bag Stella Darla, vi begejstres over kendte look-a-likes, Andy mindes sin egen fortid på den Københavnske musikscene, Pedersen bøvler med et orange armbånd og så hæver vi glasset for Børsen, som dagen før showcasen desværre blev udsat for en voldsom brand.
Playliste:
Emilie Dam Ohrt - Blåt lys
Nanna Bottos - Falling in love with the World
Anton Cornelius - ude&flyve
Jeremy Troy - Baby I'm your beast

Friday Apr 19, 2024
Friday Apr 19, 2024
I denne uges udsendelse vender vi endnu engang til en af vores yndlingsemner, pladebutikker. I morgen er det nemlig den 20. april og det betyder at det igen er blevet tid til den årlige Record Store Day. Derfor har vi selvfølgelig lavet en special, hvor vi prøver at belyse, hvorfor pladebutikkerne og det at bladre i hundredvis af pladekasser simpelthen er fantastisk.
Men Record Store Day har jo i nogles øjne desværre også udviklet sig lidt til pladeselskabernes dag, og derfor diskuterer vi også om det simpelthen er blevet for kommercielt, og om man i virkeligheden har glemt det vigtigste – pladebutikkerne. Vi bringer også et indslag, hvor vi har besøgt den fantastiske pladebutik Candy Records, som ligger i Køge, og hvor indehaver Jan Melin har en fantastisk samling af både brugt og ny vinyl - deriblandt nogle fuldstændig fantastiske sjældenheder.
Desuden kommer vi med en række anbefalinger af nogle af de plader der udkommer specielt til dette års Record Store Day, vi snakker om nogle af de musikalske ambassadører dagen har haft gennem årene, og så kommer vi nærmest til at reducere legenden Jim Morrison til en figenstang. Derudover vil vi selvfølgelig gerne ønske alle pladefans en rigtig god Record Store Day, og rigtig god jagt.
Playliste:
Billie Eilish - ilomilo
McCoy Tyner - Duke's place
Vincent Ryder - Bulletproof
The Beatles - I want to hold your hand
Air - Kelly watch the stars
The Notorious B.I.G. - Juicy (Instrumental)
The Durutti Column - Love no more
The Doors - Love me two times (Live in Konserthuset, Stockholm)
Kate Bush - Eat the music

Friday Apr 12, 2024
Friday Apr 12, 2024
I denne uges udsendelse skal vi for første gang i 2024 tilbage til det klassiske danske musikmagasin MIX’s fantastiske verden. Vi skal igen bladre os igennem et af disse vidunderlige blade, og denne gang er vi i april 1991 med danske Fielfraz på forsiden. Et rockband med Claus Hempler i forgrunden, som desværre er lidt glemt i dag, men som i den grad alligevel fortjener at blive husket.
Vi dykker ned i diverse artikler med Gangway, Susanna Hoffs, David Lee Roth, Rick Astley og Cutfather og Soulshock, men det bliver også til et kig på faste MIX-traditioner som Cha-Cha Charten, Dan’s On The Beat og læsernes tegninger i Plads Til Begejstring.
Derudover overvejer Andy om han kunne have fundet på at ringe til MIX-linjen for at høre et interview med Tanita Tikaram, vi afslører at Kjeld Tolstrup var glad for Twin Peaks, vi skamroser igen (igen) de geniale originaler The KLF, vi nyder temaet til TV-serien Sams Bar, vi undrer os over hvorfor Flemming Jensen var upopulær hos Dan Rachlin, vi diskuterer hvilken læskedrik der burde lancere sit eget undertøj og så får vi lyst til lave en ny podcast med titlen Gods På Trykken.
Husk I kan læse med i bladet på vores Facebook: https://www.facebook.com/NogetVedMusikken/
Playliste:
One-Eyed Jacks - Falling
Gangway - Going away
Fielfraz - Shine
The Justified Ancients Of Mu Mu - It's grim up north
Gary Portnoy - Theme from Cheers (Where everybody knows your name)
Vanilla Ice - Ice ice baby
Rick Astley - In the name of love
Yasmin - Wanna dance

Friday Apr 05, 2024
Friday Apr 05, 2024
I denne uges udsendelse er vi tilbage efter vores lille påskepause, og det er med en mastodont af et afsnit – faktisk vores længste nogensinde. Vi bruger nemlig mere end to timer på at gå igennem endnu en NOW-compilation og denne gang fejrer vi 30-års jubilæum med NOW 1994.
En opsamling som bringer sindssygt mange højdepunkter fra dette fantastiske musikår, og med 39 tracks fordelt på 2 CD’er, så er der rigeligt at gå i gang med. Masser af eurodance, reggae, pop, rock, one-hit wonders og hele 14 af 1994’s 40 bedst sælgende singler fra den engelske singlehitliste. Vi nyder bl.a. 90’er-klassikere fra Whigfield, Take That, Enigma, Blur, Corona, Doop, Shampoo, Haddaway, The Prodigy, East 17, Ace Of Base, D:Ream og M People.
Derudover prøver vi at imitere Beavis og Butthead, vi overvejer om Ray fra 2 Unlimited er manden der vidste for meget, vi afslører Flemming Bamse Jørgensens fulde navn, Andy reklamerer for sin kommende TED-talk om den britiske R&B-gruppe Eternal, vi undrer os hvorfor Meat Loaf (forklædt som en skummel spåmand) passer på en ung Angelina Jolie, vi prøver at huske favoritscener fra Die Hard og med masser af kaffe og lakridste i kopperne, så disker vi op med en sand hyldest af musikåret 1994.

Friday Mar 22, 2024
Friday Mar 22, 2024
I denne uges udsendelse, skal vi kigge på, hvad det er der gør at countrygenren er blevet det hotteste hotte lige nu, og ikke mindst hvad Beyoncé har med det hele at gøre. Vi nærstuderer en europæisk airplayhitliste fra 1991 og så anbefaler vi tysk powerrock fra Kraftklub, norsk powerpop fra Girl In Red, amerikansk indiepop fra Real Estate og så har vi intet mindre end verdenspremiere på den fantastiske danske sangerinde Ameas helt nye single.
Derudover ser vi på hvordan det er lykkes Mark Knopfler at få mere end 60 guitarister i verdensklasse med på hans nye single, vi kæmper lidt med tekniske problemer via vores ven DJ Noise Gate, vi advarer imod at køre mellem Kalundborg og Næstved hvis man er småtræt, vi afslører hvor mange top 10 singler Sting har haft solo i England (og det er overraskende få), vi undrer os over at alle rappere åbenbart hedder Sean, vi mindes dogmekonceptet D-Dag fra 2000, og så fejrer vi at dette faktisk er vores afsnit nummer 150. Vi satser meget på at tage 150 afsnit mere!
Playliste:
Kraftklub - Blaues licht
Girl In Red - Too much
Amea - Physical
Real Estate - Flowers
Beyoncé - Texas hold' em
Mark Knopfler's Guitar Heroes - Going home (Theme of the Local Hero)
Seal - Crazy
Chris Rea - Auberge
George Michael - Heal the pain
Bee Gees - Secret love
Diana Ross - Chain reaction
Sting - All this time

Friday Mar 15, 2024
Friday Mar 15, 2024
I denne uges udsendelse har vi iført os røde næser, og det har vi gjort i anledning af at det er 15. marts, og det er i dag, at briterne fejrer humoren ved deres Red Nose Day. Et koncept som udsprang af velgørenhedsorganisationen Comic Relief som blev stiftet af forfatter Richard Curtis (Fire Bryllupper og En Begravelse/Den Sorte Snog) og standupkomikeren Sir Lenny Henry i midten af 80’erne.
Red Nose Day har igennem årene indsamlet mere en 1 mia. britiske pund, og det er sket, ikke mindst, igennem en række charity singles som forener komikken med den engelske sangskat. Vi kommer til at kigge på flere af dem fra så forskellige kunstnere som Cliff Richard, The Proclaimers, Spice Girls, Tony Christie, Boyzone og Bananarama.
Derudover møder vi selvfølgelig også en lang række fantastiske britiske komikere som f.eks. Rowan Atikinson, Peter Kay, French & Saunders og David Walliams og Matt Lucas. Andy leder efter sin komiske timing, og så prøver vi at definere hvad der er så fantastisk ved netop den britiske humor.
Cliff Richard & The Young Ones feat. Hank Marvin - Living doll
Bananarama & Lananeeneenoonoo - Help!
Hale & Pace and the Stonkers - The Stonk
Mr. Bean and Smear Campaign feat. Bruce Dickinson - I want to be (Elected)
Right Said Fred and Friends - Stick it out
Absolutely Fabulous - Absolutely Fabulous
Cher, Chrissie Hynde and Neneh Cherry with Eric Clapton - Love can build a bridge
Spice Girls - Who do you think you are?
Boyzone - When the going gets tough
Westlife - Uptown girl
Tony Christie feat. Peter Kay - (Is this the way to) Amarillo
The Proclaimers feat. Brian Potter and Andy Pipkin - I'm gonna be (500 miles)
Paloma Faith - Enjoy yourself

Friday Mar 08, 2024
Friday Mar 08, 2024
I denne uge er der Oscaruddeling, og så er det selvfølgelig igen blevet tid til at kigge på fantastiske filmsange. Sidste år lavede vi en Oscar Special, hvor vi kiggede på nogle af de mange sange der har vundet den prestigefyldte filmpris, og det afsnit blev ret populært. Derfor har vi nu i bedste Hollywoodstil lavet en regulær fortsættelse, men denne gang er det en såkaldt NOT Oscar Special, for det skal nemlig handle om nogle af de vidunderlige filmsange, som IKKE blev Oscarnomineret, men som måske nok havde fortjent det. Og fordi der er så pokkers mange, så har vi valgt at holde os til sange udgivet i 80’erne.
Men der er også rigeligt med hits at tage fat i. Vi kommer til at høre sange fra legendariske 80’er film som f.eks. Dirty Dancing, Beverly Hills Cop, The Breakfast Club, Cocktail, Batman, Desperately Seeking Susan og Do The Right Thing med nogle af de største kunstnere i musikhistorien bl.a. Tina Turner, The Beach Boys, Blondie, Paul McCartney, Kate Bush, Prince, David Bowie, Dusty Springfield og Duran Duran.
Derudover ærgrer vi os over at Oscarakademiet i 80’erne lidt var en flok stivnakker i jakkesæt som ikke kunne lide Madonna, vi forbløffes nok engang over de fantastiske musikår 1984 og 1985 hvor det bugner med andre potentielle nomineringer, Andy prøver at huske filmen American Gigolo og rystes over hadet til Cocktail, og så undrer vi os over hvorfor Brian Wilson ikke var inviteret med i studiet i da Kokomo skulle indspilles, og om det mon var den onde fætter der stod bag.
Playliste:
Oliva Newton-John & Electric Light Orchestra - Xanadu (fra Xanadu)
Blondie - Call me (fra American Gigolo)
Dan Hartman - I can dream about you (fra Streets Of Fire)
Giorgio Moroder and Philip Oakey - Together in electric dreams (fra Electric Dreams)
Paul McCartney - No more lonely nights (fra Give My Regards To Broad Street)
Glenn Frey - The heat is on (fra Beverly Hills Cop)
Simple Minds - Don't you forget about me (fra The Breakfast Club)
Tina Turner - We don't need another hero (Thunderdome) (fra Mad Max Beyond Thunderdome)
Madonna - Into the groove (fra Desperately Seeking Susan)
David Bowie and Pat Metheny Group - This is not America (fra The Falcon And The Snowman)
Duran Duran - A view to a kill (fra A View To A Kill)
Eric Carmen - Hungry eyes (fra Dirty Dancing)
Madonna - Who's that girl (fra Who's That Girl)
a-ha - The living daylights (fra The Living Daylights)
The Beach Boys - Kokomo (fra Cocktail)
Kate Bush - This woman's work (fra She's Having A Baby)
Public Enemy - Fight the power (fra Do The Right Thing)
Prince - Partyman (fra Batman)
Dusty Springfield - Nothing has been proved (fra Scandal)

Friday Mar 01, 2024
Dizzy Mizz Lizzy - 30 År Special
Friday Mar 01, 2024
Friday Mar 01, 2024
I denne uges udsendelse sætter vi spot på et album der både ses som en af dansk musikhistories mest populære debutalbums, en sand rockklassiker, og desuden et album som i disse dage fylder 30 år. Det var nemlig den 4. marts 1994 at danske Dizzy Mizz Lizzy udgav deres selvbetitlede debutalbum, og det skal vi selvfølgelig være med til at fejre.
Det gør vi ved at tage et kig på hvordan bandet opstod, som bl.a. omfatter historien om at det kunne have endt med at en mand ved navn Noller var blevet forsanger. Vi tager også fat i en af de mest legendariske aftner i dansk rockhistorie, DM i Rock 1993, hvor Dizzy Mizz Lizzy dyster mod senere så store navne som Inside The Whale og Kashmir. Vi skal naturligvis også se på, hvad det er der gør albummet Dizzy Mizz Lizzy til sådan et fantastisk album.
Derudover lytter vi til en masse klassiske Dizzy numre, vi snakker om nogle af deres mange inspirationskilder, Andy fortæller endnu engang hvorfor Tim Christensen betyder så utroligt meget for ham, og så møder vi minsandten også en lang række prominente navne i form af en ung Mikkel Beha, Nick Foss, Onkel Reje, Poul Jørgensen og selveste Steffen Kretz.
Playliste:
Dizzy Mizz Lizzy - Waterline (Demo)
Dizzy Mizz Lizzy - 67 seas in your eyes
Dizzy Mizz Lizzy - Love is a loser's game
Dizzy Mizz Lizzy - Barbedwired baby's dream
Dizzy Mizz Lizzy - Hidden war
Dizzy Mizz Lizzy - Silverflame
Dizzy Mizz Lizzy - Hurry hurry
Tim Christensen - Get the fuck out of my mind (Live at P3 Live 2000)

Friday Feb 23, 2024
Friday Feb 23, 2024
I denne uge holder vi vinterferie (ja vi ved godt vi er bagud i forhold til resten af landet), men I skal selvfølgelig ikke snydes for et nyt afsnit af den grund. Vi har nemlig valgt at kaste os over en ny type af udsendelse, hvor vi kigger på begivenheder der er sket i musikhistorien på en specifik dato, og i denne uge er vi landet på 23. februar – sjovt nok samme dato som dette afsnit udkommer.
Vi har valgt 5 musikalske nedslag som strækker sig fra 1978 til 2019, og via dem kommer vi både til at snakke om Grammy Awards, en genial musiker der bliver anholdt, nogle rebelske gutter fra Manchester der bliver bandlyst af et flyselskab, en legendarisk gruppe der spiller deres sidste koncert og en ung sangerinde som præsterer at gøre noget som kun The Beatles har kunnet matche.
Derudover begejstres vi nok engang over albumklassikeren Rumours, vi snakker snefyldte vintre fra før vi blev født, vi konkluderer at 1985 var et fuldstændig vanvittigt år for Stevie Wonder, vi overvejer om Oasis havde gang i deres egen udgave af ”The Great British Bake Off” under indspilningerne til deres 3. studiealbum og så spiller vi desuden noget meget tidligt Bee Gees fra før de blev kæmpe verdensstjerner.
Playliste:
Fleetwood Mac - Go your own way
Stevie Wonder - Part-time lover
Oasis - Don't go away
Bee Gees - Edison
Bee Gees - More than a woman
Ariana Grande - 7 rings