Episodes

Friday Nov 03, 2023
Taylor Swift - 1989 Special
Friday Nov 03, 2023
Friday Nov 03, 2023
I denne uges udsendelse har vi kreeret en vaskeægte popcast, og dedikeret en hel time til fantastiske Taylor Swifts vidunderlige popmesterværk 1989 som udkom tilbage i 2014. Anledningen er, at den amerikanske verdensstjerne sidste fredag den 27. oktober udgav 1989 i den såkaldte Taylor’s Version, som jo er hendes måde at vinde ejerskabet over hendes egne sange tilbage fra hendes tidligere pladeselskab.
Det synes vi simpelthen er så sejt, og i dette afsnit lægger vi alle kortene på bordet og springer begge ud som kæmpefans af dette fremragende popalbum, og Taylor Swift generelt. Vi spiller numre fra både den nye version og den klassiske version, vi afslører at det i virkeligheden var en lidt trist begivenhed der var grunden til at hun fik idéen til albummet, vi kigger nærmere på hvem der hjalp hende med at få 1989 til at blive til virkelighed, og så prøver vi at forstå hvorfor det bliver kaldt hendes ”80’er synth-pop album”
Derudover snakker vi om alle de musikalske rekorder som Taylor har slået (bare indenfor den seneste uge), vi prøver at forestille os hvad der ville ske hvis hun stillede op til borgmestervalget i Holbæk, vi får endnu engang (af uforklarlige årsager) namedroppet Peter Schrøder, og så får vi givet Kendrick Lamars 3. studiealbum To Pimp A Butterfly en lidt alternativ titel.
Playliste:
Taylor Swift - Shake it off
Taylor Swift - Blank space
Taylor Swift - Style
Taylor Swift - Style (Taylor's Version)
Taylor Swift - Out of the woods (Taylor's Version)
Taylor Swift - New romantics
Taylor Swift - Wildest dreams (Taylor's Version)
Taylor Swift feat. Kendrick Lamar - Bad blood
Taylor Swift - Clean

Thursday Nov 02, 2023
Beatles: Now And Then - Særafsnit
Thursday Nov 02, 2023
Thursday Nov 02, 2023
BREAKING NEWS!!!!
Så har Noget Ved Musikken gjort noget vi aldrig har prøvet før. Nemlig at indspille et kort særafsnit og udgive det lige derefter, og det er selvfølgelig i anledning af, at The Beatles (ja de rigtige The Beatles) lige har udgivet det der nok bliver deres sidste single, nummeret Now and then.
I dag klokken 15:00 dansk tid var der digital premiere på nummeret, og derfor har vi lavet dette særafsnit, hvor vi både snakker om hvordan det er blevet til, og efter vi har lyttet til nummeret, kommer med vores mening om det.
Det bliver både rørende og smukt, og vi kan da også allerede afsløre, at vi synes at de 4 gutter har lavet et værdigt afslutningsnummer.
Nummeret er lige nu tilgængeligt på alle gode streamingtjenester, og fra i morgen vil det også være til salg på både 7", 12" og kassettebånd.

Friday Oct 27, 2023
Friday Oct 27, 2023
I denne uges udsendelse kan vi fejre vores ”normale” afsnit nummer 50, og det gør vi ved at anbefale en klassiker fra The Police og helt ny musik fra Peter Gabriel. Vi kigger på Blink-182, Take That, OMD og Army Of Lovers som alle er aktuelle med combackalbums, og så lancerer vi et nyt segment – en musikquiz, med masser af kærlighed til popmusikken.
Derudover forbløffes vi over at mordet på 2Pac efter 27 år måske endelig er opklaret, vi glæder os over en engelsk airplayhitliste fra 1995, vi fortæller en masse musikalske anekdoter som måske i virkeligheden er urban legends, vi stiller spørgsmåltegn ved om Howard fra Take That overhovedet kan synge, vi afslører vores første oprindelig titel – inden vi kom til at hedde Noget Ved Musikken, og så opfinder vi udtrykket "for fuld gardinbus".
Playliste:
The Police - Wrapped around your finger
Peter Gabriel - i/o (Bright-Side Mix)
Peter Gabriel - Love can heal (Bright-Side Mix)
Genesis - We can't dance (Singles medley)
2Pac feat. Elton John - Ghetto gospel
Blink-182 - When we were young
OMD - Bauhaus staircase
Army Of Lovers feat. Olya Polyakova - Love is blue
Take That - Brand new sun
Janet Jackson - Runaway
Wet Wet Wet - Somewhere somehow
The Rembrandts - I'll be there for you
Mariah Carey - Fantasy
The Goodmen - Give it up
Simply Red - Fairground

Friday Oct 20, 2023
Friday Oct 20, 2023
Noget Ved Musikken holder jo egentlig ferie, men vi ville alligevel ikke helt snyde jer, så i denne uge har vi endnu engang kastet os over et afsnit dedikeret til fremragende remix fra det fantastiske årti, 80’erne. Vi kan hermed præsentere vores 80’er Remix Efterårsferie Special.
I sidste uge havde vi jo vores Diva Special, og det tema fortsætter vi faktisk lidt med i dette afsnit hvor der er blevet gjort ekstra plads til kvinderne. Det betyder at I kan høre herlige remixes fra bl.a. Neneh Cherry, Grace Jones, Gloria Estefan, Liza Minelli og Whitney Houston. Desuden giver vores remixfavorit Shep Pettibone nye mixforklædninger til Cyndi Lauper og Lisa Lisa & The Cult Jam, og så får George Michael også inviteret sig selv med til festen, endda hele to gange.
Derudover snakker vi endnu engang om den rivalisering der var mellem Elton John og Tina Turner, vi overvejer om præsidentfruen Nancy Reagan var én man begærede i 80’erne og så afslører vi at Aretha Franklin måske forudså Zoom helt tilbage i 1985.
Playliste:
George Michael - Hard day (Shep Pettibone Remix)
Cindy Lauper - Change of heart (12" Extended Club Remix)
Liza Minelli - Losing my mind (Extended Remix)
Evelyn Thomas - High Energy (Extended Version)
Elton John - Wrap her up (Extended Remix)
Gloria Estefan And Miami Sound Machine - Rhythm is gonna get you (Extended Version)
Grace Jones - Pull up to the bumper (Paul Smykle Remix)
Aretha Franklin - Who's zoomin' who? (Dance Remix)
Diana Ross - Eaten alive (Extended Remix)
Eurythmics - Sweet dreams (Are made of this) (Full Version)
Neneh Cherry - Buffalo stance (1/2 Way 2 House Mix)
Lisa Lisa & Cult Jam with Full Force - I wonder if I take you home (Extended Version)
Tina Turner - Steamy windows (12" Vocal Mix)
Stacey Q - Two of hearts (12" Version)
Whitney Houston - I wanna dance with somebody (12" Remix)

Friday Oct 13, 2023
Friday Oct 13, 2023
I denne uges udsendelse hylder vi de kvindelige solokunstnere, og det gør vi i en såkaldt Diva Special. Når vi siger diva, så mener vi ikke stjernenykker og primadonnaer, men derimod den oprindelige italienske betydning, gudinde. Man kan vel bedst betegne dem som exceptionelle kvindelige performere, hvis imponerende talenter får dem til at fremstå guddommelige.
Der er jo utroligt mange at vælge mellem, men vi tager selvfølgelig fat i de allerstørste, så I kan glæde jer til storladne numre fra bl.a. Whitney Houston, Mariah Carey, Madonna, Aretha Franklin, Adele, Annie Lennox og Pink
Derudover mindes vi de legendariske VH1 Divas Live koncerter, vi afslører hvilken diva Tintinkarakteren Bianca Castafiore er inspireret af, vi prøver at beslutte os for om vi er mere til balkjoler eller kødkjoler, vi snakker om guddommelige Kinderæg og så får vi på en eller anden måde blandet Peter Schrøder sammen med Shania Twain.
Dette afsnit er i øvrigt inspireret af den fantastiske udstilling DIVA, som kan opleves på museet V&A i London frem til april 2024, og desuden at Diana Ross og Madonna begge spiller koncerter i Royal Arena i løbet af de næste par uger.
Playliste:
Maria Callas – Norma
Aretha Franklin – I say a little prayer
Grace Jones – Jonet the rhythm
Madonna – Open your heart
Whitney Houston – Saving all my love for you
Tina Turner – We don’t need another hero
Mariah Carey – Without you
Celine Dion – It’s all coming back to me now
Shania Twain – You’re still the one
Diana Ross – Chain reaction
Pink – Raise your glass
Adele – Hometown glory
Annie Lennox - Why

Friday Oct 06, 2023
Friday Oct 06, 2023
I denne uges udsendelse hylder vi albummet, og det gør vi i anledningen af, at det er National Album Day i England den 14. oktober i år. Derudover er det i år også præcis 75 år siden de første LP’er udkom, så der findes nærmest ikke et bedre tidspunkt til at hylde albummet som format.
Årets tema til National Album Day er 90’erne, og det betyder, at vi kommer til at snakke om hvad der karakteriserede albums udgivet i dette fantastiske årti. Det var jo et årti fyldt med masser af meget forskellige genrer som f.eks. britpop, hit hop, alternativ rock, metal, grunge, R&B, pop, rock, eurodance, house, triphop og vi spiller numre fra eminente albums fra bl.a. R.E.M., Madonna, Fugees, The Goo Goo Dolls, Oasis, Björk, The KLF og Whitney Houston
Vi snakker desuden om der findes en perfekt albumlængde og om et album i virkeligheden kan blive for langt, vi kigger på udviklingen af de forskellige formater og deres påvirkning af albumsalget, vi overvejer om der stadig bliver tænkt i en A-side og en B-side, vi ser på de bedst sælgende albums fra 90’erne og så afslører vi at Andy Tennant måske ikke er lige så begejstret for Ace Of Base’s Happy Nation som vi alle gik og regnede med.
Playliste:
Coldplay – The escapist
The Beatles – Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band
R.E.M. – Nightswimming
Fugees – The beast
Fugees – Fu-gee-la
The KLF – The white room
No Doubt – Don’t speak
The Goo Goo Dolls – Iris
Ace Of Base – Wheel of fortune
Nas feat. Lauren Hill – If I ruled the World (Imagine that)
The Smokin’ Mojo Filters – Come together
Oasis – Cast no shadow
Björk – Human behavoiur
Madonna – Drowned World/Substitute for love
Creamy - Æblemand
Whitney Houston - Run to you
Seal - Kiss from a rose

Friday Sep 29, 2023
Friday Sep 29, 2023
I denne uges udsendelse ser vi tilbage på sidste uges New Order koncert i Royal Arena, som vi begge var med til. Vi anbefaler musikalske perler fra det tyske band Fehlfarben, den svenske komponist Ludwig Göransson og den amerikanske indie-supergruppe boygenius. Og så snakker vi om et 40 års jubilæum for en af verdens bedste musikfilm, Talking Heads’ legendariske koncertfilm Stop Making Sense.
Derudover tager vi fat i en spansk singlehitliste fra 1997, vi kigger nærmere på en ny organisation hvor en lang række kendte musikere prøver at tage kampen op mod den amerikanske våbenlovgivning, Andy Tennant afslører hvad han sætter på bilradioen når temperaturen rammer 10 grader, vi kommer med en skarp analyse af en Puff Daddy musikvideo, og så nævner vi NSYNC-medlemmet Lance Bass så mange gange, at vi måske ligefremt bør ringe til Guinness World Records.
Playliste:
New Order - Sub-culture (Live at Alexandra Palace, London)
Fehlfarben - Paul ist tot
Ludwig Göransson - Can you hear the music
boygenius - Not strong enough
Talking Heads - Burning down the house (Live)
Oasis - D'you know what I mean?
Depeche Mode - Home
Backstreet Boys - Everybody (Backstreet's back)
The Verve - Bitter sweet symphony
Puff Daddy feat. Faith Evans and 112 - I'll be missing you
The Verve - Love is noise

Friday Sep 22, 2023
Friday Sep 22, 2023
I denne uges udsendelse har vi dedikeret hele afsnittet til den irske sangerinde Róisín Murphy, som den 8. september udgav sit sjette studiealbum ”Hit Parade”, og som vi har været så privilegerede at få et interview med.
Hun fik sit store gennembrud i midten af 90’erne som den ene halvdel af den britisk elektroniske duo Moloko, som fik store hits med bl.a. ”Sing it back” og ”The time is now”. I 2005 gik hun så solo, og hun har siden været leveringsdygtig i en lang række fantastiske albums. I vores interview med Róisín snakker vi om både tilblivelsen af det nye album, oplevelser med koncerter, hendes brug af sociale medier, samarbejdet med andre kunstnere som f.eks. Jessie Ware og Fat White Family og generelt om hvordan det er stadig at være i musikbranchen efter næsten 30 år.
Derudover snakker vi også Coronaepidemiens indflydelse på hendes musik og hendes interesse i at prøve sine evner som skuespiller, og så kommer vi desuden ind på så forskellige emner som f.eks. Iggy Pops evner som performer, hendes fald under en koncert, den engelske forfatter J. G. Ballard, komikerensemblet Monty Python, forskellige tv-serier som The White Lotus og The Crown og minsandten om vi ikke også lige får vendt skibskatastrofen med Costa Concordia fra 2012.
Playliste:
Moloko - Fun for me
Róisín Murphy - What not to do
Róisín Murphy - Something more
The Stooges - Raw power
Róisín Murphy - Overpowered
Moloko - The time is now
Róisín Murphy - Fader
Róisín Murphy - The house
Róisín Murphy - The Universe
Fat White Family - Tastes good with the money
Jessie Ware & Róisín Murphy - Freak me now
Dusty Springfield - Just a little lovin'
Róisín Murphy - Free will
Rhythm & Sound feat. Rod Of Iron - Lightning storm

Friday Sep 15, 2023
Friday Sep 15, 2023
I denne uges udsendelse siger vi KÆMPE TILLYKKE til Danmarks eneste tilbageværende musikmagasin GAFFA, som i denne måned kan fejre 40-års jubilæum. Det var nemlig helt tilbage i 1983, at to unge musikfans i Aarhus valgte at starte det som skulle blive til GAFFA, og som siden sin spæde start har stået bag mere end 100.000 musikrelaterede artikler fra hele 456 magasiner.
De har været med til at skyde mange store danske kunstneres karrierer i gang, de har sat fokus på den nye musik, tidens toner, de forskellige genrer, ja kort sagt – GAFFA har været med til at forme den danske musikkultur, som vi stadig kan være stolte af i dag. I dette afsnit fortæller vi historien om hvordan GAFFA blev til, vi kigger på forsider fra 80’erne og vi afslører hvad GAFFAs læsere har valgt som de bedste danske og udenlandske albums gennem de sidste 40 år.
Derudover prøver vi at huske det gamle TV2 program Faktisk, vi snakker om musikanmelderes betydning for industrien, vi mindes de gange Andy Tennant selv er blevet anmeldt i GAFFA, vi morer os over det kaotiske og kultstatusberettigede GAFFA-prisen show fra 2012 og så overvejer vi om Saddam Hussein måske tog færgen Ask tilbage i 1991 for at modtage en lidt tvivlsom pris fra GAFFA.
Playliste:
Gnags - Slingrer ned ad Vestergade
Sebastian - Hodja fra Pjort
Grace Jones - Slave to the rhythm
The Cure - Lovesong
D-A-D - Grow or pay
Daniel Adams-Ray - Gubben i lådan
Kate Bush - And dream of sheep
Dizzy Mizz Lizzy - Love me a little

Friday Sep 08, 2023
Friday Sep 08, 2023
I denne uges udsendelse bruger vi endelig langt om længe noget tid på at kaste vores kærlighed over danske The Minds Of 99, som lige har formået at sælge 100.000 billetter til to nu udsolgte koncerter i Parken næste år, vi anbefaler de danske legender Shu-Bi-Dua som kan fejre 50 år i 2023 og lækker dansabel popmusik fra engelske Jessie Ware, og så tager vi fat i en herlig dansk singlehitliste fra september 1988.
Derudover glædes vi over at DR er begyndt at offentliggøre deres rotationslister, vi imponeres over at The Rolling Stones er klar med deres første album med helt nyt materiale i mere end 18 år, vi undres over at det er muligt at skrive en hel bog om en forsvundet bas, vi overvejer om Eddie Vedder ville kunne fortolke Fairground Attractions pophit ”Perfect”, Andy Tennant bliver ved med at imitere forsangeren i Crash Test Dummies og så tager vi til Metallicakoncert i Californien med en af deres store fans, hunden Storm.
Playliste:
Shu-Bi-Dua - Askepot
Jessie Ware - Begin again
The Minds Of 99 - Det er Knud som er død
The Minds Of 99 - Hjertet følger med
The Minds Of 99 - Idéen er død
Shanghai - Mine, mine, mine
AySay - Ez Kevokim
The Rolling Stones - Angry
Koreana - Hand in hand
Kim Wilde - You came
Fairground Attraction - Perfect
France Gall - Ella, elle l'a
Bruce Springsteen - Tougher than the rest
Crash Test Dummies - Mmm mmm mmm mmm