Episodes

Friday Dec 30, 2022
Friday Dec 30, 2022

I årets sidste afsnit af Noget Ved Musikken går vi helt amok i 80’er remix, og denne gang har vi virkelig skruet helt op på 110 % og bringer jer her et 2 timer langt nytårsmix. Det er simpelthen smækfyldt med nogle af de fedeste remix fra 80’erne bl.a. fra geniale remixere som Jellybean, Ian Levine og Shep Pettibone og vi skal både forbi genrer som new romatic, latin freestyle, synth-pop og acid house. I kan stifte musikalsk bekendtskab med Kim Wilde, Spandau Ballet, Tears For Fears, Hithouse, TV-2, The Police, Alisha, The Human League, ABC, Bronski Beat og Whitney Houston for bare at nævne et par stykker.
Derudover snakker vi om Madonnas ekskærester, frisørsaloner fra 80’erne, om hvor vidt der bliver bagt Rådhuspandekager på nytårsaften og hvad der måske var Helmut Kohls ynglings tv-serie.
Håber I alle får et fantastisk nytår, og så glæder vi os til at lave endnu flere afsnit af Noget Ved Musikken i 2023.
Playliste:
Spandau Ballet – To cut a long story short (12” Version)
Ultravox – Dancing with tears in my eyes (Special Re-Mix)
Orchestral Manoeuvres In The Dark – Enola Gay (NVM Extended Version)
ABC – The look of love (USA Remix)
The Human League – Love action (12” Version)
Bronski Beat – Smalltown boy (Extended)
Whitney Houston – Love will save day (Extended Remix)
Kim Wilde – You keep me hanging on (W.C.H. Mix)
Olivia Newton-John – The rumour (12” Extended Mix)
Divine – Love reaction (12” Version)
Freddie Mercury – Love kills (Extended Mix)
TV-2 – Be-Bab Megamix (By Sanny X)
Pet Shop Boys – Paninaro (Ian Levine Remix)
Bucks Fizz – New beginning (Mamba seyra) (Ian Levine Club Mix)
Jellybean – Sidewalk talk (Dance Mix)
The Breakfast Club – Never be the same (The Shep Pettibone Mix)
Alisha – Baby talk (Extended Dance Mix)
The Police – Don’t stand so close to me ’86 (Special Dance Mix)
Peter Schilling – Major Tom (Coming home) (Special Extended Version)
Tears For Fears – Everybody wants to rule the world (Extended Version)
Hithouse – Jack to the sound of the underground (Party Mix)
Coldcut feat. Lisa Stansfield – People hold on (12” Version)
Yazz & The Plastic Population – The only way is up (Long Version)
Eurythmics – Sexcrime (Nineteen Eighty-Four) (Extended Mix)
Strawberry Switchblade – Since yesterday (Extended Mix)
Faithless – Insomnia

Tuesday Dec 20, 2022
Tuesday Dec 20, 2022

Med en lettere forsinkelse er vi endelig blevet klar med vores juleafsnit, og i år har vi valgt at kaste os over sange fra julekalendere. Der har jo igennem tiderne været sindssygt mange julekalendere på TV. Det startede med dukkerne på DR1 og senere kom både gigantsucceserne på TV 2 og de fik sågar også gang i julekalendere for voksne.
Vi tager os selvfølgelig af musikken og der er nok at tage fat i. Der er simpelthen så mange perler og vi kommer bl.a. forbi mindre julede numre fra Jullerup Færgeby og Kikkebakke Boligby, ørehængere fra Jul På Slottet, Alletiders Jul og The Julekalender og mere moderne pophits fra Jesus og Josefine, Juleønsket og Tinkas Juleeventyr. Og så kommer vi da heller ikke udenom verdens bedste julekalender nogensinde, Nissebanden i Grønland.
Derudover fascineres vi over at Prinsesse Miamaja i virkeligheden var frækkere end man lige regnende med, vi snakker om hvordan Holme Olstrup blev verdens navle, Andy fortæller om sit møde med Viggo Sommers niece, og så vender vi da også lige Ole Thestrups flyskandale og en hedengangen tur på Museum Erotica i start 00’erne.
Og husk, man bliver aldrig for gammel til at se julekalender!
Playliste:
Tema (fra Jullerup Færgeby)
Kan du får for en krone (fra Jullerup Færgeby)
Opvaskesangen (fra Kikkebakke Boligby)
December-sang (fra Jul På Slottet)
Nu er det jul (fra Nissebanden I Grønland)
Hundeslædesangen (fra Nissebanden i Grønland)
The Playdose (fra The Julekalender)
It's hard to be a nissemand (fra The Julekalender)
Jul i skoven (fra Skibet I Skilteskoven)
Alletiders jul (fra Alletiders Jul)
Vil du være min i nat? (fra Juletestamentet)
Stella og Nova (fra Krummernes Jul)
Jesus og Josefine (fra Jesus og Josefine)
Jul på Vesterbro (fra Jul på Vesterbro)
I en stjerneregn af sne (fra Tvillingerne Og Julemanden)
Lille store verden (fra Juleønsket)
Tinka (fra Tinkas Juleeventyr)
God jul (fra Kometernes Jul)

Friday Dec 09, 2022
Friday Dec 09, 2022

I denne uges udsendelse tager vi endelig fat i en musikalsk specialitet, som vi faktisk har lovet at dykke ned i lige siden foråret, hvor vi lavede vores Remix Specials. Det er nemlig blevet tid til at kigge på Megamix.
Vi har i den anledning alliereret os med en af vores lyttere og kæmpe megamixconnoisseur Nick C., som op igennem 90’erne blev stor fan af hele megamixkulturen og selv begyndte at samle på udgivelser fra den legendariske DJ Deep og hans Deep Mixes, som vel egentlig kan betragtes som noget af det bedste indenfor genren megamix.
Der bliver også plads til en historisk gennemgang af, hvordan de første megamix kom til verden, og hvordan de udviklede sig op igennem 80’erne og 90’erne. Vi lytter bl.a. til Stars On 45, Duran Duran, Jive Bunny And The Mastermixers, Bobby Brown og et dansk islæt i form af Rockrosinen & Pølseenderne, hvis man da ellers kan huske dem.
Derudover snakker vi også om rivaliseringen mellem Næstved og Slagelse, pladeselskabernes og politiets jagt på dem der producerede og fabrikerede de illegale megamix i 90’erne, vi husker tilbage på dengang i midt 00’erne hvor jeres to værter udsatte en hollandsk studerende for filmen Grease 3 dage i træk, og så bliver der minsandten også plads til både en dansende kanin og en DJ-mixende vingummibamse.
Hvis I gerne vil lytte til flere megamix, kan I passende tjekke siden poolmix.dk, hvor vores gæst Nick har samlet en lang række megamix af DJ Pool. Helt klart et besøg værd!
Playliste:
The Ritchie Family - The best disco in town
Stars On 45 - Stars On 45 (Medley)
Hooked On Classics - Hooked On Classics (Part 1)
Jive Bunny And The Mastermixers - Swing the mood
Duran Duran - Burning the ground
Bobby Brown - The freestyle mega-mix
Rockrosinen & Pølseenderne - Mogensenmix
John Travolta & Olivia Newton-John - The Grease Megamix
Uddrag fra Deep Dance 23 (Bee Gees, Stakka Bo & Spin Doctors)
Uddrag fra Deep Dance 35 (Intro, Cut 'N' Move & Sin With Sebastian)
Uddrag fra Deep Dance 50 (Snap, DJ Bobo & Yazz And The Plastic Population)

Friday Dec 02, 2022
Friday Dec 02, 2022

I denne uges udsendelse kigger vi på firmaet Live Nation som får større og større betydning for musikbranchen, vi kommer med anbefalinger af fantastisk dansk musik fra WhoMadeWho, Ganger og Gorgeous, og så kigger vi på en samlet tysk/schweizisk/østrigsk airplayliste fra 1999.
Derudover prøver vi at finde ud af hvorfor Bob Dylan tager 4000 kr. for en maskintrykt autrograf, som han har solgt som værende håndskrevet, vi mindes den gamle Stephen King TV-film Langolinerne som gjorde stort indtryk på os i midthalvfemserne og så finder vi ud af om Andy Tennant er ved at være i julestemning.
Playliste:
WhoMadeWho - I lost my voice
Ganger feat. Dayyani - Hugo
Gorgeous - Nothing was perfect
Bruce Springsteen - The sun ain't gonna shine anymore
Eurythmics - I saved the World today
Britney Spears - (You drive me) crazy
Pet Shop Boys - New York City boy
Tina Turner - When the heartache is over
Savage Garden - I knew I loved you
Fleetwood Mac - Little lies

Thursday Dec 01, 2022
Musikalske Fortællinger: Vi Unge
Thursday Dec 01, 2022
Thursday Dec 01, 2022

Så er vi endnu engang klar med et afsnit af vores nye tiltag, Musikalske Fortællinger, og i denne måned skal vi kigge på ungdomsbladet Vi Unge som her i december for sidste gang udkommer i fysisk form.
Bladet, som oprindeligt blev udgivet for første gang helt tilbage i 1958 som et filmmagasin, har gennem tiderne gennemgået mange ændringer både indholdsmæssigt og layoutmæssigt. Men det har også betydet en del for musikkulturen, da både danske og udenlandske musikstjerner har prydet de mange forsider.
Vi kommer bl.a. til at snakke om hvordan bladet i 80’erne skulle kæmpe med andre farverige popmagasiner som tyske Bravo og det danske MIX. Vi snakker om hvordan bladet i 70’erne havde et kæmpe oplag på omkring 60.000, noget som f.eks. Gasolin kunne nyde godt af. Og så prøver vi at finde svaret på, hvorfor bladet i 2000 gik over til at være et blad kun for piger.
Playliste:
Elvis Presley - Love me tender
The Beatles - All my loving
Gasolin - Rabalderstræde
U2 - Desire
Herbie - I believe
New Kids On The Block - Tonight

Friday Nov 25, 2022
Friday Nov 25, 2022

Så er vi igen kommet i musikbladshumør, og det betyder at vi i denne uges udsendelse igen kaster os lidenskabeligt over et gammelt MIX-blad. Denne gang er vi i slutningen af 1993, og det er ellers noget af en moppedreng med hele 3 blade i 1 for ikke at forglemme den medfølgende MIX-CD, alt sammen for den nette sum af 34,75 kr.
Meat Loaf er på forsiden i selskab med to frække kvinder og desuden bliver det også til musikalske tilbageblik med bl.a. Ace Of Base, 4 Non Blondes, Stakka Bo, Bryan Adams og Haddaway for bare at nævne et par stykker.
Derudover diskuterer vi om bladets mange regnestykker ville kunne bruges i en matematisk afgangsprøve, vi afslører at der måske var en ung mand der nærmest stalkede kvinder i både Lalandia og BonBon-land i midthalvfemserne, vi fortæller om en legendarisk bytur vi havde med Andy Tennants helte i Michael Learns To Rock og så konkluderer vi at Philip Lundsgaard vel egentlig var lidt det tredje hjul i konstellationen med Dan Rachlin og Joakim Hediger.
I kan som altid finde billeder fra MIX-bladet på Noget Ved Musikkens Facebook på https://www.facebook.com/NogetVedMusikken/
Playliste:
Ace Of Base - The sign
Culture Beat - Got to get it
Bryan Adams - Please forgive me
Michael Learns To Rock - Wild women
Meat Loaf - Objects in the rear view mirror may appear closer than they are
4 Non Blondes - What's up
Stakka Bo - Living it up

Friday Nov 18, 2022
Friday Nov 18, 2022

Noget Ved Musikken er jo som de fleste af jer ved en musikpodcast om kærligheden til den gode popsang, men i denne uges udsendelse iklæder vi os fodboldtrøjer, for VM står for døren og det giver os jo en oplagt mulighed for at snakke om sange der er lavet til slutrunder. Der er nemlig flere gode eksempler på kunstnere, som har formået at forene folkesporten fodbold med den fængende popmelodi.
Det bliver til dejlige genlyt med dansk musiks bedste bud på fodboldhymner, Re-Sepp-Ten og En for alle, men vi kigger også på hvad andre lande har bidraget med gennem så forskellige kunstnere som New Order, Shakira, Glenmark/Eriksson/Strömstedt, Del Amitri, Daryl Hall og Manic Street Preachers.
Derudover snakker vi om hvordan Andy er blevet Brightonfan igennem et slags pyramidespil, vi afslører hvem der egentlig fandt på sloganet ”We are red, we are white, we are Danish Dynamite”, vi diskuterer om teksten til Big Fat Snakes EM-sang fra 1996 er stor lyrik og så overvejer vi om kommentator Andreas Kraul burde gå Gunnar Nu i bedene og lave et Rap Kraul.
Playliste:
Gunnar Nu – Nu rap (We are Danish Dynamite)
VM Holdet – Re-Sepp-Ten
EM Holdet – En for alle
ENGLANDneworder – World in motion…
Daryl Hall & Sound Of Blackness – Gloryland
Daryl Hall & Sound Of Blackness – Gloryland (Action Mix)
Glenmark/Eriksson/Strömstedt – När vi gräver guld i USA
Baddiel & Skinner & Lightning Seeds – Three lions
Del Amitri – Don’t come home too soon
Herbert Grönemeyer feat. Amadou & Mariam – Zeit dass sich was dreht
Shakira feat. Freshlyground – Waka waka (This time for Africa)
Manic Street Preachers – Together stronger (C’mon Wales)
Lil Baby x Tears For Fears – The World is yours to take (Budweiser anthem of the FIFA World Cup 2022)
VM Holdet – Re-Sepp-Ten (Stone’s Klub-Fix)

Friday Nov 11, 2022
Friday Nov 11, 2022

I denne uges udsendelse kommer vi med anbefalinger af amerikanske Bonny Light Horseman, danske Lowly og engelsk Noel Gallagher’s High Flying Birds. Vi kigger på nyheden om at Smukfest allerede nu kan melde udsolgt for partoutbilletter til næste års festival, og så afslører vi de 5 bedst sælgende singler nogensinde fra den britiske singlehitliste.
Derudover siger vi tillykke til netop den officielle britiske Single Chart som i denne måned kan fejre 70 års fødselsdag, og samtidig kigger vi lidt på selve hitlistens historie, vi kæmper gevaldigt med at udtale titlen på et nyt album, vi mindes vores fælles glæde over filmen Fire Bryllupper og En Begravelse og så undrer vi os over, hvad der i grunden blev af de peruvianske musikere der altid spillede koncerter med en knivskarp lyd på Rådhuspladsen i København tilbage i 00’erne.
Playliste:
Bonny Light Horseman - Exile
Lowly - Keep up the good work
Noel Gallagher's High Flying Birds - Pretty boy
Al Martino - Here in my heart
Lita Roza - (How much is) That doggie in the window?
The Beatles - She loves you
Boney M - Rivers of Babylon
Frankie Goes To Hollywood - Relax
Wet Wet Wet - Love is all around
Olivia Newton John & John Travolta - You're the one that I want
Wings - Mull of Kintyre
Queen - Bohemian Rhapsody
Band Aid - Do they know it's Christmas?
Elton John - Candle in the wind 1997

Friday Nov 04, 2022
Friday Nov 04, 2022

I denne uges afsnit er det endelig, ENDELIG endnu engang blevet tid til at hive fat i et tysk Bravoblad, og denne gang har vi kastet vores ungdomskulturelle blik på et magasin fra november 1994. Det er med dejlige danske Whigfield på forsiden, og inde i selve bladet hopper vi minsandten også oppe i sengen til hende. Det er i det hele taget et blad der oser af sex og nøgenhed, men det er måske i virkeligheden et meget godt billede på hvor meget mere frisindede vi var i 90’erne.
Derudover debatterer vi om hvorfor Take That stjernen Gary Barlow kæmpede med kiloene, vi vurderer om Rednex virkelig var møgbeskidte eller om det bare var skosværte, vi overvejer om de danske prinser mon stadig drak abrikosvand i midthalvfemserne og så afslører Andy Tennant, at han faktisk har prøvet selveste Søren Poppes cowboyjakke.
Husk at I som altid kan se highlights fra Bravobladet på Noget Ved Musikkens Facebookside.
Playliste:
Whigfield - Saturday night
Scooter - Hyper hyper
DJ Bobo - Love is all around
All-4-One - I swear
Joshua Kadison - Jessie
Pet Shop Boys - One in a million/Mr. Vain
Sting - When we dance

Tuesday Nov 01, 2022
Musikalske Fortællinger: Arctic Monkeys
Tuesday Nov 01, 2022
Tuesday Nov 01, 2022

Så har vi simpelthen premiere på en helt ny type afsnit af Noget Ved Musikken. Velkommen til vores helt nye serie af podcasts under navnet Musikalske Fortællinger. Her vil vi i starten af hver måned dykke ned i interessante fortællinger fra musikverdenen. Det bliver nogle lidt kortere afsnit, men vi prøver alligevel at komme i dybden med musikhistorien.
I vores første afsnit af Musikalske Fortællinger sætter vi fokus på britiske Arctic Monkeys og ikke mindst deres kæmpe betydning gennem 17 år, fra indierockens hotteste nye navn til en moden rockgruppe som med deres nye 7. studiealbum ”The Car” har sat tempoet helt ned, og givet os en af de bedste albums fra 2022.
Vi kommer bl.a. ind på den triste historie om deres tidligere bassist Andy Nicholson som allerede måtte forlade bandet efter første album fordi han var udbrændt. Vi snakker om forsanger og sangskriver Alex Turners transformation fra ung rockrebel til Tarantino-esque crooner. Andy fortæller om sit første livemøde med gruppen da de opvarmede for Franz Ferdinand i KB Hallen tilbage i 2005. Og så spiller vi selvfølgelig også en masse god musik med de gode gutter fra Sheffield.
Playliste:
Arctic Monkeys - Brianstorm
Arctic Monkeys - I bet you look good on the dancefloor
Arctic Monkeys - Fluorescent adolescent
Arctic Monkeys - Suck it and see
Arctic Monkeys - The car
Arctic Monkeys - A certain romance

