Episodes

Wednesday Mar 01, 2023
Musikalske Fortællinger: New Order - Blue Monday
Wednesday Mar 01, 2023
Wednesday Mar 01, 2023

”How does it feel”? Forhåbentlig fantastisk for vi er tilbage med et nyt afsnit af vores Musikalske Fortællinger, og denne gang skal det handle om en af de mest banebrydende og vigtigste elektroniske sange der nogensinde er lavet, nemlig New Orders Blue Monday.
Det er nemlig i denne måned præcis 40 år siden, at dette fantastiske nummer udkom på 12” single (i dag verdens mest solgte), og det fejrer vi selvfølgelig med mere end en times musikalsk nørderi i alt hvad der vedrører Blue Monday.
Vi kommer igennem hele historien og den byder på bl.a. New Orders fortid som Joy Division, vi kigger på nogle af inspirationskilderne til Blue Monday som inkluderer både Donna Summer, Kraftwerk og den italienske mesterkomponist Ennio Morricone. Derudover afslører vi, hvordan det lyder når nummeret bliver spillet live i det legendariske TV-program Top Of The Pops, vi hører hvilken verdenskendt producer der remixede sin egen version af hittet i 1988, vi hører fra manden der skabte det ikoniske cover, og så finder vi ud af hvilken superhelt der også er helt vild med New Orders klassiker.
Fremover vil vi desuden i Noget Ved Musikken gerne lave playlister, så man kan lytte til numrene i sin fulde længde på Spotify, og playlisten til dette afsnit kan I finde linket til her:
https://open.spotify.com/playlist/2Ycuu200NiYlvfiX4ZwnZ1?si=f93d7d1a390548c3
Playliste:
Joy Division - Love will tear us apart
New Order - Blue Monday (Writing Session Recording)
Donna Summer - Our love
Klein + M.B.O. - Dirty talk
Sylvester - You make me feel (Mighty real)
Ennio Morricone - La resa dei conti
Kraftwerk - Uranium
New Order - Blue Monday
New Order - Blue Monday (Live on Top of the Pops, 31.03.1983)
New Order - Blue Monday 1988
New Order - Blue Monday-95
Kylie Minogue - Can't get Blue Monday out of my head (Live at Brit Awards 2002)
Trailer from Wonder Woman 1984
Swan Lee - Blue Monday

Friday Feb 17, 2023
Friday Feb 17, 2023

I denne uges udsendelse anbefaler vi helt ny vidunderlig musik fra engelske Depeche Mode og danske Swan Lee, vi hylder den netop afdøde komponist, sangskriver, producer og pianist Burt Bacharach og så snakker vi om den danske rapper Al Jacobis vilde projekt med at spille 100 koncerter på 100 dage.
Derudover ser vi nærmere på en vesttysk singlehitliste fra februar 1990, vi afslører hvem der lige har slået rekorden for den mest indbringende tourné nogensinde, vi filosoferer om der måske havde været en rolle til Ove Sprogøe i den nye filmbiografi om Michael Jackson, og så spiller vi et nummer som Andy Tennant akustisk improviserede sig igennem, da vi blev afbrudt under indspilningen af vores Grammy-afsnit af Musikalske Fortællinger.
Playliste:
The Carpenters – (They long to be) Close to you
Depeche Mode – Ghosts again
Swan Lee – I am a river
Andy Tennant – The editing
Al Jacobi – Rooftop
Sidney Youngblood – Sit and wait
Dusty Springfield – In private
Phil Collins – Another day in paradise
Technotronic – Get up! (Before the night is over)
Werner – Pump ab das bier
Jonas Struck – Arriving in the US

Friday Feb 10, 2023
Friday Feb 10, 2023

I denne uges udsendelse tager vi hul på en ny række af afsnit, som vil udkomme over de næste par måneder. Fælles for dem alle, er at de handler om noget der engang blev kaldt for Power Play, så hed det ugens uundgåelige og i dag er det kendt som P3’s uundgåelige.
Siden 1991 har et playlisteudvalg på P3 nemlig hver uge valgt en sang som ryger i heavy rotation på kanalen og det har igennem tiderne kreeret mange store hits. Det har vi i Noget Ved Musikken tænkt os at hylde, og i denne måned handler det om de numre der var uundgåelige fra 1991 til 1995. Vi har hver valgt 5 numre (ud af ca. 240) som vi synes er noget af det bedste, og det betyder at vi skal lytte til fantastisk musik fra bl.a. Tasmin Archer, Goo Goo Dolls, Faith No More, Warren G., Nice Little Penguins og Crowded House.
Derudover mindes vi klassiske P3-værter som Monica Krogh Meyer, Niels Christian Lang, Leif Wivelsted, Jimmy Stahr, Lars Daneskov, Alex Nyborg Madsen og Rasmus Radiomus. Andy spiller ukulele og Pedersen kaster sig ud i rap, og så afslører vi hvilket engelsk band Steven Spielberg var helt vild for at lave en tv-serie samme med tilbage i midten af 90’erne.
Playliste:
Susanna Hoffs - My side of the bed
Faith No More - Easy
Tasmin Archer - Sleeping satellite
Nice Little Penguins - Rain keeps on falling
Mats Ronander - Gör mig lycklig nu
Youssou N'Dour - & Neneh Cherry - 7 seconds
Crowded House - Distant sun
Scarlet - Independent love song
Warren G feat. Nate Dogg - Regulate
Goo Goo Dolls - Name
Supergrass - Alright

Friday Feb 03, 2023
Friday Feb 03, 2023

Det er ret vildt! For I denne uge er vi nået til vores udsendelse nummer 100, og det har vi tænkt os at fejre med et sandt maratonafsnit, hvor vi lytter os igennem en af vores yndlingsopsamlinger. For hvor vi i Danmark havde Absolute Music, så var man i England helt pjattede med Now That’s What I Call Music, også bare kendt som NOW.
I anledning af opsamlingens 10-års jubilæum udsendte man i 1993 en række NOW compilations med fokus på et musikår ad gangen, og i denne uges afsnit skal det handle om NOW 1985. Det betyder at vi kommer forbi et sandt overflødighedshorn af fantastiske 80’er tracks fra bl.a. Elton John, a-ha, Kate Bush, Prince, Wham!, Whitney Houston, Duran Duran, Eurythmics, Simply Red, Tears For Fears, Paul Hardcastle, Talking Heads og Phil Collins.
Derudover kommer vi også ind på så forskellige emner som Beavis and Butt-Head, Donald Andersen, Rigshospitalet, Henning Christophersen, Kodenavn: Nina, natradio, Hvem vil være millionær, L:Ron:Harald som dreng, Carl Ottosen, srilankanske krydderier, dansk bacon, TV-shop og selveste Ronald McDonald.
Så sæt jer godt til rette, og nyd denne hyldest til en fantastisk compilation og et fremragende år i musikhistorien.

Wednesday Feb 01, 2023
Musikalske Fortællinger: Grammy Awards
Wednesday Feb 01, 2023
Wednesday Feb 01, 2023

Så er det blevet tid til årets første udgave af vores Musikalske Fortællinger og denne gang skal det handle om den traditionsrige amerikanske prisuddeling Grammy Awards.
I år bliver årets udgave, som i øvrigt er nummer 65 i rækken, afholdt den 6. februar i Los Angeles, og derfor tænkte vi, at vi vil gå tilbage i historiebøgerne og fortælle et par historier fra Grammyuddelingen. Vi har lavet 5 nedslag, og de indeholder både succes, skandaler, overraskelser, følelser, hyldester, protester og ikke mindst fantastisk musik.
Vi dykker bl.a. ned i året 1984, hvor en hvis herre slår alle rekorder ved at vinde 8 Grammy’er på en aften, vi kigger på showet fra 1990, hvor vinderne af prisen for best new artist ender med at må give deres Grammy tilbage, vi får bevist at selv en af verdens største kunstnere kan lave fejl på scenen og være nødt til at starte forfra, og så bringer vi den fuldstændig vanvittige historie om en gigantisk operastjerne med halsbetændelse som i 1998 må melde afbud mens showet er i gang, og ikke mindst hvem der kommer hele Grammyshowet til undsætning. Respekt!
Playliste:
Michael Jackson - Thriller
Milli Vanilli - Girl you know it's true
Aretha Franklin - Nessun dorma
Eminem feat. Elton John - Stan
Adele - Fastlove
ABBA - Happy New Year

Friday Jan 27, 2023
Friday Jan 27, 2023

I denne uges udsendelse hylder vi den netop afdøde musiker bag Choir Of Young Believers, Jannis Noya Makrigiannis. Vi anbefaler solid popmusik fra amerikanske Charlie Puth, velproduceret indie rock fra amerikanske The National og lækker akustisk r&b fra den unge danske sangerinde Giift. Og så går vi 25 år tilbage i tiden og tager et kig på en norsk singlehitliste fra januar 1998.
Derudover forbløffes vi over at post-punk legenderne Public Image Ltd stiller op i det irske Melodi Grand Prix, vi prøver at finde ud af om en kunstig intelligens-robot kan skrive en Nick Cave sang, vi afslører hvilken sangerinde der oprindeligt skulle have sunget Titanic-temaet ”My heart will go on” i stedet for Celine Dion, og så mindes vi det virtuelle kæledyr Tamagotchien, som selv ikke en hjertestarter kunne genoplive hvis den først var død.
Playliste:
Charlie Puth - Left and right
Charlie Puth - BOY
The National - Tropic Morning News
Giift - If you leave
Choir Of Young Believers - Hollow talk
Choir Of Young Believers - Serious lover
Choir Of Young Believers - Vinden
Public Image Ltd - Hawaii
Nick Cave And The Bad Seeds - Into my arms
Anouk - Nobody's wife
The Rapsody feat. Warren G & Sissel - Prince Igor
Daze - Superhero
Reds United - Sing up for the champions
Various Artists - Perfect day

Friday Jan 06, 2023
Friday Jan 06, 2023

I årets første afsnit af Noget Ved Musikken kigger vi tilbage på musikåret 2022. Det var et fantastisk musikår med talrige af gode udgivelser og dejlige nye popnumre. Vi tager fat i nogle af årets største hits, vi ser på nogle af de kunstnere der har gjort musikalsk comeback i 2022 og så prøver vi at forklare, hvorfor vi har lyttet en hel del til jazz med elektroniske elementer i årets løb. I kan høre fremragende smagsprøver fra bl.a. Andreas Odbjerg, Swan Lee, Svaneborg Kardyb, Ganger, Gorgeous, Real Lies, Arctic Monkeys, Little Simz, JULIET og Zar Paulo.
Vi hylder desuden nogle af de store musikere der er gået bort i 2022 med vores særlige In Memoriam Medley, vi ser tilbage på nogle af de udsendelser vi har lavet i løbet af året og så kan vi endelig afsløre Andy Tennants Spotify Wrapped, som måske (måske ikke) rent faktisk indeholder numre der blevet udgivet i 2022.
Derudover fejrer vi nytåret med at spise lækre kager kreeret af kagespecialist Lena Thorsson, vi afslører at Sheryl Crow og Kristian Jensen måske havde en affære efter hun gik fra Lance Armstrong, vi uddeler en såkaldt Femern Belt Pris til Tobias Rahims producer Arto Eriksen og så bringer Andy Tennant masser af musiksladder fra sine kilder Niels Pinborg og Ulla Cold.
Playliste:
Tobias Rahim feat. Andreas Odbjerg – Stor mand
Taylor Swift – Anti-hero
Swan Lee – Heaven
Svaneborg Kardyb – Over tage
DOMi & JD BECK – Smile
Noget Ved Musikkens ”In Memoriam ” 2022
JULIET – Back to me
Andreas Odbjerg – Hjem fra fabrikken
Avicii – Waiting for love
Zar Paulo – Klap for fædrelandet
Gorgeous – Divine
Ganger feat. Dayyani – Hugo
Real Lies – Dream on
Arctic Monkeys – There’d better be a mirror ball
Little Simz – X
Choir Of Young Believers – Why must it always be this way

Friday Dec 30, 2022
Friday Dec 30, 2022

I årets sidste afsnit af Noget Ved Musikken går vi helt amok i 80’er remix, og denne gang har vi virkelig skruet helt op på 110 % og bringer jer her et 2 timer langt nytårsmix. Det er simpelthen smækfyldt med nogle af de fedeste remix fra 80’erne bl.a. fra geniale remixere som Jellybean, Ian Levine og Shep Pettibone og vi skal både forbi genrer som new romatic, latin freestyle, synth-pop og acid house. I kan stifte musikalsk bekendtskab med Kim Wilde, Spandau Ballet, Tears For Fears, Hithouse, TV-2, The Police, Alisha, The Human League, ABC, Bronski Beat og Whitney Houston for bare at nævne et par stykker.
Derudover snakker vi om Madonnas ekskærester, frisørsaloner fra 80’erne, om hvor vidt der bliver bagt Rådhuspandekager på nytårsaften og hvad der måske var Helmut Kohls ynglings tv-serie.
Håber I alle får et fantastisk nytår, og så glæder vi os til at lave endnu flere afsnit af Noget Ved Musikken i 2023.
Playliste:
Spandau Ballet – To cut a long story short (12” Version)
Ultravox – Dancing with tears in my eyes (Special Re-Mix)
Orchestral Manoeuvres In The Dark – Enola Gay (NVM Extended Version)
ABC – The look of love (USA Remix)
The Human League – Love action (12” Version)
Bronski Beat – Smalltown boy (Extended)
Whitney Houston – Love will save day (Extended Remix)
Kim Wilde – You keep me hanging on (W.C.H. Mix)
Olivia Newton-John – The rumour (12” Extended Mix)
Divine – Love reaction (12” Version)
Freddie Mercury – Love kills (Extended Mix)
TV-2 – Be-Bab Megamix (By Sanny X)
Pet Shop Boys – Paninaro (Ian Levine Remix)
Bucks Fizz – New beginning (Mamba seyra) (Ian Levine Club Mix)
Jellybean – Sidewalk talk (Dance Mix)
The Breakfast Club – Never be the same (The Shep Pettibone Mix)
Alisha – Baby talk (Extended Dance Mix)
The Police – Don’t stand so close to me ’86 (Special Dance Mix)
Peter Schilling – Major Tom (Coming home) (Special Extended Version)
Tears For Fears – Everybody wants to rule the world (Extended Version)
Hithouse – Jack to the sound of the underground (Party Mix)
Coldcut feat. Lisa Stansfield – People hold on (12” Version)
Yazz & The Plastic Population – The only way is up (Long Version)
Eurythmics – Sexcrime (Nineteen Eighty-Four) (Extended Mix)
Strawberry Switchblade – Since yesterday (Extended Mix)
Faithless – Insomnia

Tuesday Dec 20, 2022
Tuesday Dec 20, 2022

Med en lettere forsinkelse er vi endelig blevet klar med vores juleafsnit, og i år har vi valgt at kaste os over sange fra julekalendere. Der har jo igennem tiderne været sindssygt mange julekalendere på TV. Det startede med dukkerne på DR1 og senere kom både gigantsucceserne på TV 2 og de fik sågar også gang i julekalendere for voksne.
Vi tager os selvfølgelig af musikken og der er nok at tage fat i. Der er simpelthen så mange perler og vi kommer bl.a. forbi mindre julede numre fra Jullerup Færgeby og Kikkebakke Boligby, ørehængere fra Jul På Slottet, Alletiders Jul og The Julekalender og mere moderne pophits fra Jesus og Josefine, Juleønsket og Tinkas Juleeventyr. Og så kommer vi da heller ikke udenom verdens bedste julekalender nogensinde, Nissebanden i Grønland.
Derudover fascineres vi over at Prinsesse Miamaja i virkeligheden var frækkere end man lige regnende med, vi snakker om hvordan Holme Olstrup blev verdens navle, Andy fortæller om sit møde med Viggo Sommers niece, og så vender vi da også lige Ole Thestrups flyskandale og en hedengangen tur på Museum Erotica i start 00’erne.
Og husk, man bliver aldrig for gammel til at se julekalender!
Playliste:
Tema (fra Jullerup Færgeby)
Kan du får for en krone (fra Jullerup Færgeby)
Opvaskesangen (fra Kikkebakke Boligby)
December-sang (fra Jul På Slottet)
Nu er det jul (fra Nissebanden I Grønland)
Hundeslædesangen (fra Nissebanden i Grønland)
The Playdose (fra The Julekalender)
It's hard to be a nissemand (fra The Julekalender)
Jul i skoven (fra Skibet I Skilteskoven)
Alletiders jul (fra Alletiders Jul)
Vil du være min i nat? (fra Juletestamentet)
Stella og Nova (fra Krummernes Jul)
Jesus og Josefine (fra Jesus og Josefine)
Jul på Vesterbro (fra Jul på Vesterbro)
I en stjerneregn af sne (fra Tvillingerne Og Julemanden)
Lille store verden (fra Juleønsket)
Tinka (fra Tinkas Juleeventyr)
God jul (fra Kometernes Jul)

Friday Dec 09, 2022
Friday Dec 09, 2022

I denne uges udsendelse tager vi endelig fat i en musikalsk specialitet, som vi faktisk har lovet at dykke ned i lige siden foråret, hvor vi lavede vores Remix Specials. Det er nemlig blevet tid til at kigge på Megamix.
Vi har i den anledning alliereret os med en af vores lyttere og kæmpe megamixconnoisseur Nick C., som op igennem 90’erne blev stor fan af hele megamixkulturen og selv begyndte at samle på udgivelser fra den legendariske DJ Deep og hans Deep Mixes, som vel egentlig kan betragtes som noget af det bedste indenfor genren megamix.
Der bliver også plads til en historisk gennemgang af, hvordan de første megamix kom til verden, og hvordan de udviklede sig op igennem 80’erne og 90’erne. Vi lytter bl.a. til Stars On 45, Duran Duran, Jive Bunny And The Mastermixers, Bobby Brown og et dansk islæt i form af Rockrosinen & Pølseenderne, hvis man da ellers kan huske dem.
Derudover snakker vi også om rivaliseringen mellem Næstved og Slagelse, pladeselskabernes og politiets jagt på dem der producerede og fabrikerede de illegale megamix i 90’erne, vi husker tilbage på dengang i midt 00’erne hvor jeres to værter udsatte en hollandsk studerende for filmen Grease 3 dage i træk, og så bliver der minsandten også plads til både en dansende kanin og en DJ-mixende vingummibamse.
Hvis I gerne vil lytte til flere megamix, kan I passende tjekke siden poolmix.dk, hvor vores gæst Nick har samlet en lang række megamix af DJ Pool. Helt klart et besøg værd!
Playliste:
The Ritchie Family - The best disco in town
Stars On 45 - Stars On 45 (Medley)
Hooked On Classics - Hooked On Classics (Part 1)
Jive Bunny And The Mastermixers - Swing the mood
Duran Duran - Burning the ground
Bobby Brown - The freestyle mega-mix
Rockrosinen & Pølseenderne - Mogensenmix
John Travolta & Olivia Newton-John - The Grease Megamix
Uddrag fra Deep Dance 23 (Bee Gees, Stakka Bo & Spin Doctors)
Uddrag fra Deep Dance 35 (Intro, Cut 'N' Move & Sin With Sebastian)
Uddrag fra Deep Dance 50 (Snap, DJ Bobo & Yazz And The Plastic Population)

